Zumas saksespark

Det er et af de øjeblikke, hvor alle F.C. København-fans husker, hvor de var og hvad de følte i netop det sekund, hvor Sibusiso Zuma fik hele fodbold-Danmark til at holde vejret med sin fænomenale saksesparksscoring mod Brøndby.

Et mål, der idag står som et af de bedste, der nogensinde er scoret i Danmark og ifølge Zuma hans egen flotteste scoring.

Det berømte mål gik dengang verden rundt og her kan du høre Sibusiso Zuma fortælle historien, om hans bedste og mest berømte aktion, der afgjorde kampen om mesterskabet mod Brøndby i 2001.