Vingard: Chancefattigt med høj intensitet

Vingard: Chancefattigt med høj intensitet

Martin Vingaard: En dejlig fornemmelse at se mit frispark gå ind

- Det blev en chancefattig kamp, men dog med en høj intensitet, og så er det jo heldigvis os der står tilbage som vinderne. Brøndby skal have cadeau for at gøre det svært for os, men det endte jo godt – og det var en dejlig fornemmelse at se mit frispark gå ind …

Hjalte Nørregaard: Det er dejligt at være FCK’er for tiden

- Det var dejligt med tre gode point og godt endnu engang at holde nullet. Det er dejligt at være FCK’er for tiden, vi spiller godt, vi skaber mange chancer og scorer også mange mål. Vi holder Brøndby væk fra chancer, forsvarer godt, og vinder så til sidst, så jeg kan kun glædes over de tre point mod Brøndby.

William Kvist: Vi gør det rigtig godt i SAS Ligaen

- Jeg kan godt lide kampe med knald på, men der manglede lidt i dag, hvilket nok bunder en smule i at kampen ikke bød på mange chancer. Vi skulle spille 15 finaler her i foråret, nu har vi vundet de to første med sammenlagt 7-0, og jeg synes vi gør det rigtig godt i SAS Ligaen. Vi har fået en god kultur her i F.C. København, vi har en god følelse og føler os godt rustet til de afgørende kampe i foråret. Nu skal vi så til Haderslev, og det bliver svært – men lad os da håbe at vi kan holde nullet denne gang!

Johan Wiland: Jeg er da tilfreds med endnu engang at have holdt nullet

- Jeg havde jo ikke så meget at lave i dag, for vi gjorde det rigtig godt defensivt. Brøndby prøvede så godt de kunne, men det gode forsvar gjorde det nemmere for mig, og jeg er da tilfreds med endnu engang at have holdt nullet. Jeg synes vi generelt har god kontrol med kampen, og så var det dejligt at se Martin score et fantastisk mål. Havde heldet været med Stephan Andersen, så havde han nok reddet den, men heldigvis så gik den jo ind, og jeg kan kun sige, at det er godt at vinde!

Jesper Grønkjær: Vi spiller alt for langsomt

- Der var jo langt op til en stor fest i dag, men det fusede en smule ud, for det blev jo en kamp stort set uden chancer. Defensivt er det godt, men offensivt halter det, hvilket blandt andet kan ses ved at vi spiller alt for langsomt.

Marcus Allbäck: En større oplevelse selv at spille kampe som den her i dag

- Det var nu en større oplevelse selv at spille kampe som den her i dag, men nu er jeg i en ny fase af mit liv. Jeg rejser meget, ser meget fodbold for at se de landsholdsaktuelle svenskere i aktion. Alle svenskerne på der var på banen i dag er vel i spil til landsholdet – og jeg tror da også at jeg kigger forbi igen her i foråret.