Vigtig viden før FCK vs RFC

Vigtig viden før FCK vs RFC

F.C. KØBENHAVN OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16
Inden sidste spillerunde lå F.C. København nummer to i Alka Superligaen, men eftersom det lykkedes for F.C. København at vende 0-1 til 2-1 sejr på udebane mod SønderjyskE, og da FC Midtjylland samtidig tabte 1-2 på vestegnen, hoppede Byens Hold op på ligaens dukseplads. Godt nok ligger F.C. København og FC Midtjylland side om side, begge klubber har 27 point efter 13 kampe og begge klubber har +11 på målkontoen, men eftersom F.C. København har scoret flere mål end midtjyderne er det, i henhold til §8.4.c i propositionerne for Herre-DM, F.C. København der ligger nummer et. 

Sæsonens 27 point er hevet i land takket være otte sejre, tre uafgjorte og blot to nederlag. Målscoren efter de 13 spillerunder lyder 22-11, hvilket placerer F.C. København på en delt 2. plads over flest scorede mål, samt på en 2. plads når det drejer sig om at lukke ned for modstanderens offensiv. 

De 22 scorede mål er fordelt på Andreas Cornelius (4), Nicolai Jørgensen (3), Kasper Kusk (3), Thomas Delaney (2), Youssef Toutouh (2), Federico Santander (2), Ludwig Augustinsson (1), Marvin Pourié (1), Mathias 'Zanka' Jørgensen (1), William Kvist (1) og Benjamin Verbic. Derudover har AaB lavet selvmål i en kamp mod FCK. 

Fordelingen af de 22 mål er 8-14 på de to halvlege. Deles kampen op i 6 x 15 minutter, er F.C. Københavns målfarligste kvarter de to der følger lige efter pausen, for F.C. København har scoret 6 mål i tidsrummet ”46. til det 60. minut” og ”61. til det 75. minut”. 

RFC OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16 
Sæsonens 13 kampe har givet Randers FC et udbytte på 20 point. Det placerer søndagens gæster på en 5. plads, et point efter SønderjyskE og Brøndby IF samt et point foran AaB og FC Nordsjælland. 

De seneste to spillerunder har dog været ude den helt store pointhøst, idet de i 11. spillerunde tabte 1-2 til FC Midtjylland på en sen FCM-scoring og i den forgangne weekend fik Randers FC kun 1-1 mod OB, en kamp hvor det primært var en velspillende Maksym Koval i OB-målet, der afskar Randers FC i at få alle tre point. 

Randers FC’s topscorerliste ser ud som følger: Viktor Lundberg (7), Jonas Borring (5), Mandla Masango (2), Mikael Ishak (2), Jeppe Tverskov (2), Nicolai Poulsen (1) og Nicolai Brock-Madsen (1). 

Randers FC har fordelt deres scoringer pænt ud over alle 90 minutter, og har scoret 10 mål både før og efter pausen. 

VIDSTE DU AT… 
- Thomas Delaney er - med 15 kampe - den spiller, der flest gange har været med i en Superligakamp mellem F.C. København og Randers FC. 
- Ældste FCK-spiller til at deltage i en Superligakamp mellem F.C. København og Randers FC er Olof Mellberg med 36 år og 201 dage. Ældste spiller hos Randers FC er Stig Tøfting med 37 år og 272 dage. 
- Álvaro Santos var manden, der scorede F.C. Københavns første mål i Superligaen mod Randers FC. Det var den 20. marts 2005, da han bragte F.C. København foran 1-0 i en 4-0 sejr. Kampen var den anden kamp mellem de to klubber, den første blev spillet i september 2004 og endte 0-0. 
- Den målrigeste Superligakamp mellem F.C. København og Randers FC blev spillet den 31. maj 2009 foran 28.204 tilskuere i Telia Parken. F.C. København var bagud både 0-1 og 1-3, men fik til sidst indhentet Randers FC. Atiba Hutchinson scorede de