Vidste du at?

Vidste du at?

F.C. KØBENHAVN vs NORDIRSKE HOLD
Efter sidste uges 3-0 sejr på Seaview over Crusaders FC, har F.C. København hvad der kan kan beskrives som ”et godt udgangspunkt” inden returkampen tirsdag aften. Og skulle det gå som alle FCK’ere ønsker, vil F.C. København dermed for tredje gang ud af tre mulige have elimineret et hold fra Nordirland i de europæiske turneringer.

Status er lige nu fem kampe mod hold fra Nordirland. Linfield FC er blevet besejret 4-3 sammenlangt (0-3 og 4-0 e.f.s.), Cliftonville med 11-0 sammenlagt (4-0, 7-0) og i onsdags var det så Crusaders der led et 3-0 nederlag.

To af de fem nævnte kampe er spillet i Telia Parken, og fælles for dem er, at de begge er vundet stort og med et clean sheet – dog var 4-0 sejren i 1993 over Linfield FC dog tæt på kun at blive til en 2-0 sejr, men heldigvis havde F.C. København dengang Lars Højer Nielsen og hans frisparksmål.

TAL OG FACTS, HJEMMEKAMPE vs NORDIRSKE HOLD
29. september 1993
F.C. København vs Linfield FC 4-0 (e.f.s)
1-0 Peter Møller (2’), 2-0 Martin Johansen (25’), 3-0 Lars Højer Nielsen (90’), 4-0 Kim Mikkelsen (97’)
Startopstillingen: Palle Petersen - Brian Kaus, Christian Lønstrup, Diego Tur (53' Henrik Lykke) - Lars Højer, Michael Mio Nielsen (85' Kim Mikkelsen), Michael Johansen, Iørn Uldbjerg - Martin Johansen, Michael Manniche, Peter Møller

31. juli 2008
F.C. København vs Cliftonville FC 7-0
1-0 Ailton Almeida (23’), 2-0 José Junior (25’), 3-0 Atiba Hutchinson (45’), 4-0 William Kvist (46’), 5-0 Morten Nordstrand (55’), 6-0 Thomas Kristensen (57’), 7-0 José Junior (60’)
Startopstillingen: Nathan Coe - Zdenek Pospech (46' Danni Jensen), Mathias Zanka Jørgensen, Oscar Wendt (71' Jacob Albrechtsen), Niclas Jensen - Thomas Kristensen, William Kvist, Morten Nordstrand, Atiba Hutchinson (46' Hjalte Nørregaard) - Ailton Almeida, José Junior
 

 

OM CRUSADERS FC
Crusaders FC har vundet det nordirske mesterskab seks gange, senest selvfølgelig i i 2015/16, men også mesterskabet i 2014/15 blev vundet af tirsdagens modstandere. De øvrige fire mesterskaber Crusaders FC vandt var i 1996/97, 1994/95, 1975/76 og 1972/73.

Derudover har Crusaders FC vundet den nordirske pokalfinale tre gange (2008/09, 1967/68 og 1966/67).

Klubben er stiftet i 1898, og ”Crusaders FC” er opkaldt fra de kristne riddere fra middelalderen.

EUROPÆISKE FACTS
Med sejren i onsdags er F.C. Københavns Europa-total nu oppe op 157 kampe i de europæiske turneringer. 64 kampe er endt med FCK-sejr, 35 er sluttet uafgjort og 58 kampe er tabt. Målscoren er 223-200 med F.C. København nævnt først.

F.C. København har haft hjemmebanefordel i 78 af kampene, 37 er endt med FCK-sejr, 15 er endt helt lige og 26 kampe er vundet af udeholdet. Målscoren på hjemmebane er 119-92.

F.C. København har kun en gang tidligere vundet med cifrene 3-0 i en udekamp i de europæiske turneringer. Det var den 16. december 2009 på udebane mod Sparta Prag, og resultatet sendte F.C. København videre til 1/8-finalerne i UEFA Europa League. Her ventede Olympique de Marseille, hvor F.C. København desværre tabte med sammenlagt 2-6 efter 1-3 nederlag både hjemme og ude.

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet