Away Jersey 2023-24

Vi spiller i den nye Away Jersey 23/24 i aften

Den nye adidas Away Jersey 23/24 får debut i aften, når vi møder Breidablik. Dog spiller vi uden Unibet på brystet på grund af islandske reklameregler. Det gør der til gengæld på lørdag, når vi også bærer den nye trøje i Vejle.

Vi har to mulige debutanter i truppen - de senest ankomne Theo Sander og Elias Achouri, som har henholdsvis trøje nummer 21 og 30.

>> Rygnumre kan skifte i løbet af sommeren

Dagens program i Reykjavik består som sædvanlig af hvile, måltider og behandling efter behov - og så var spillerne ude på en kort gåtur i formiddag, og det skal de også inden et afsluttende taktikmøde før busafgang til stadion i aften.

Det er køligt og skyet med temperaturer på en 13-14 grader, og det lyder vejrudsigten også på, når den ungarske dommer Gergo Bogár fløjter kampen i gang kl. 19.15 lokal tid, dvs. kl. 21.15 dansk tid.

Og det meget omtalte vulkanudbrud ved Litli-Hrútur lidt syd for Reykjavik mærker man ikke noget til, selv om det naturligvis fylder meget i medierne og tiltrækker tusindvis af turister til området.

Aftenens opgør tiltrækker også stor interesse heroppe - og du kan se den som pay per view via Breidabliks stream på linket her.
 

Away Jersey 2023-24
I aften spiller vi uden Unibet på den nye adidas Away Jersey 23/24. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


>> Gå til webshoppen her