Træning på Nummer 10

Ugeprogram i efterårsferien

I efterårsferien er der altid større interesse for at komme ud og overvære spillernes træning på Nummer 10, så her kan du se førsteholdets plan for ugen.

Hvis holdet træner på bane 1 (nærmest KB Hallen) skal tilskuere stå langs hegnet ved KB Hallen. Hvis holdet træner på bane 2 nærmest klubhuset på Jens Jessens Vej, skal tilskuere stå på forhøjningen mellem banerne og tilbygningen. Der er mulighed for autografer og selfies, når spillerne forlader træningsbanen.

Vi beder venligst om, at man forlader området, når træningen er slut.

NB - der kan komme ændringer i planen, så hold dig opdateret her eller i vores kalender, hvor du også altid kan se træningstiderne for den kommende periode.

Mandag 17.10 Træning 11.00-12.45
Tirsdag 18.10 Træning 11.00-12.45
Onsdag 19.10 Pokalkamp i Hobro kl. 17.45
Torsdag 20.10 Individuel træning/recovery 11.00-14.00
Fredag 21.10 Træning 11.00-12.45
Lørdag 22.10 Hjemmekamp mod FC Midtjylland kl. 16.00
Søndag 23.10 Træning 11.00-12.45

Træningen efter en kampdag er altid lidt anderledes, fordi "kampspillerne" skal restituere.

På fredag kan du også se både vores U17- og U15-hold i aktion på KB's kunstbaner. Begge møder AaB kl. 14.00. Og lørdag kl. 13.00 er det U19's tur til at tage imod AaB (kampen er fremrykket fra kl. 14)

Fra mandag til fredag er der i øvrigt livlig aktivitet på KB's anlæg, for som sædvanlig holder vi FCK Camp med masser af børn og unge på banerne.