Noah Sahsah

Ugen der gik (32/2022)

U19 INDLEDTE MED SEJR
Lørdag middag tog vores forsvarende U19-mestre hul på en ny sæson, og de fulgte godt op på de fine pre-season resultater med en overbevisende 4-0-sejr ude over OB.

Både Orri Óskarsson og Roony Bardghji spillede med, men sidstnævnte blev desværre skadet efter en times tid og erstattet af vores nye ungarer, Tamás Szücs, som dermed fik officiel debut. Det fik Alexander Simmelhack allerede i pausen, da han afløste Orri. Da førte vi 2-0, og Simmelhack kom på tavlen med vores sidste scoring til 4-0.

Tamas Szücs
Tamas Szücs fik debut i Odense. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


OB U19-FCK U19 0-4 (0-2)
9.: 0-1 Emil Højlund
29.: 0-2 Thomas Jørgensen
78.: 0-3 Noah Sahsah
82.: 0-4 Alexander Simmelhack

Samuel Andersen - Emil Møller, ksel Halsgaard, Ethan Amundsen-Day (82.: Jacob Perelman), William Kaastrup - Emil Højlund (46.: Emil Rohd), Oscar Højlund, Thomas Jørgensen (83.: Emil Thor) - Roony Bardghji (60.: Tamás Szücs), Orri Óskarsson (46.: Alexander Illum Simmelhack), Noah Sahsah

>> Se highlights her

På lørdag kl. 13.00 gælder det Randers Freja FC på KB's anlæg.

Alexander Simmelhack
Alexander Simmelhack - debutant og målscorer. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 


U17 TABTE I LEIPZIG
U17 fik udsat deres sæsonpremiere i Odense og sluttede i stedet pre-season med en tur til Leipzig, hvor det blev til et nederlag på 0-2.

"Vi spillede en fornuftig kamp, men Leipzig var gode på bolden, og vores pres kunne godt have været bedre. Offensivt skaber vi flere chancer end dem, så vi må ærgre os lidt over, at vi ikke fik scoret," fortæller cheftræner Alfred Johansson.

U17 indleder ligaen på fredag, hvor de får besøg af Randers Freja FC kl. 13.30 på KB's anlæg. Allerede onsdag kl. 14 i næste uge spiller de den udsatte kamp i Odense.


U15 OG U14
U15 indleder først sæsonen den 31. august ude mod Lyngby, mens U14 i lørdags spillede deres første turneringskamp i netop Lyngby og tabte 1-3.


B1903 OG KB
B1903 spiller sin første kamp i Københavnsserien på fredag kl. 19 i Mimersparken mod oprykkerne fra Nørrebro FF. KB's første kamp i serie 2 er søndag den 21. august hjemme mod Sundby BK 3.

KB/FCK's Oldboys spiller kalenderårs-turnering og tager hul på efteråret i aften kl. 20.30 hjemme mod Union.