Ishaq Holalam og Elvin Mehicic

Ugen der gik (18/2026)

U19: 5-0 I HORSENS
U19 vandt sin syvende ligasejr i træk med overbevisende 5-0 i Horsens efter 3-0 ved pausen - og sejren kunne let være blevet større.

Sean Fetterlein åbnede scoringen med et kanonskud i det ene målhjørne, og efter en halv time havde Gunnar Olsen og Jonathan Moalem øget til 3-0. Efter pausen kom blandt Gabriel Santos på banen, og han scorede det fjerde og femte mål, hvilket også var hans første mål på U19-holdet.

Gabriel Santos
Gabriel Santos - dobbelt U19-målscorer i Horsens. Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK Media


De nærmeste forfølgere fra FC Nordsjælland vandt også, så forspringet er stadig fem point med en kamp mere spillet end nordsjællænderne.

I ugen der gik blev det afklaret, at vi møder AB i U19-pokalfinalen onsdag den 3. juni, kl. 19.00 i Tingbjerg Idrætspark. AB vandt tirsdag aften deres semifinale med 3-1 ude over HB Køge, der også spiller i U19-divisionen.

Lørdag den 2. maj 2026, kl. 12.30
AC HORSENS-F.C. KØBENHAVN 0-5 (0-3)
3.: 0-1 Sean Fetterlein
15.: 0-2 Gunnar Olsen
33.: 0-3 Jonathan Moalem
65.: 0-4 Gabriel Santos
83.: 0-5 Gabriel Santos

Oscar Buur - Mustahpa Nyassi (64.: William Nørløv), Henrik Haraldsen, Noah Madsen (68.: Sylvester Hildebrandt), Kyung Hyun-Lee - Ahmed Mouhoub (64.: Marvin Nasnas), Sean Fetterlein - Alexander Odefalk, Jonathan Moalem, Gunnar Olsen (46.: Sheikh Jaw) - David Boison (46.: Gabriel Santos)

Ikke benyttet: Villads Bille

For kommende kampe henviser vi til kalenderen på fck.dk samt "Ugens program"

>> Stillingen i U19-ligaen

 

U17: 8-0 I HORSENS
U17 var endnu bedre til at udnytte sine mange chancer i Horsens og vandt med hele 8-0!

Holdets topscorer Elvin Mehicic scorede halvdelen af de otte mål - det første efter 12 minutter, og de tre næste i løbet af bare fire et halvt minut fra det 40. til 44. minut!

Vi finder aldrig ud af, hvor mange han var nået op på, hvis ikke han var blevet udskiftet i pausen. Elvin har nu scoret ti mål i forårets otte kampe og 13 i alt i sæsonen.

Elvin Mehicic
Elvin Mehicic - hattrick på fire et halvt minut! Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK Media


Ishaq Holalam - der på artikelbilledet jubler med Elvin Mehicic - laver også mange mål i øjeblikket. Inden Elvins hattrick scorede han til 2-0, og efter pausen scorede han også til 6-0 og har nu scoret syv mål efter nytår. De to indskiftere, Louie Heriba og Tristan Christensen, sluttede målfesten til 7-0 og 8-0.

U17 har de seneste sæsoner vundet 7-0 flere gange, men 8-0 er ikke sket siden 3. september 2022, hvor AC Horsens også lagde ryg til det store nederlag - dengang på Nummer 10 med mål af Victor Froholdt (2), Mikkel Søfeldt (2), Galdur Gudmundsson, Hunor Németh, Oliver Højer og Hjalte Bidstrup.

U17 fører fortsat ligaen med fire point foran OB - og med en kamp mindre spillet.

>> Stillingen i U17-ligaen

Holdet i Horsens:
Gustav Fritz - Liam Norstedt (68.: Tristan Christensen), Elias Villumsen (46.: Vidal Moritzen), Adam Hvid Roesen, Liam Coronado - Jamil Koch El-Rrani (62.: Shahin Pelyad), Ilyas Houira, Christian Hamsik - Felix Gøthler, Elvin Mehicic (46.: Rolex Kingdom), Ishaq Holalam (54.: Louie Heriba)

I tirsdags vandt U16 med 3-2 over Lyngby i U16 Drenge Reserve Øst.

 

U15: ÅRETS FØRSTE NEDERLAG
U15 led torsdag eftermiddag årets første nederlag - efter seks sejre og en uafgjort - da de tabte 0-1 i Brøndby på et mål efter en halv times spil.

Drengene fører stadig U15-ligaen, men nu kun ét point foran Esbjerg, som dog har spillet en kamp mere.

>> Stillingen i U15-ligaen


U14 DRENGE: 6-1 OVER HIK
U14-drengene vandt søndag eftermiddag med 6-1 ude over HIK, og da de nærmeste forfølgere fra Farum tabte til B.93, fører U14 nu ligaen med fire point for en kamp mindre end Farum.

>> Stillingen i U14-ligaen (drenge)

 

U14 PIGER: 3-6 OG 2-2
U14-pigerne tabte i onsdags 3-6 ude mod Farum Boldklub, inden de søndag eftermiddag spillede 2-2 med B.93. Holdet ligger midt i rækken med 10 point for syv kampe.

Stillingen i U14-ligaen (piger)


DAMSØ-NEDERLAG
Efter tre sejre i træk tabte FC Damsø 1-3 ude til Ølstykke FC, som førte 3-0 inden Sophie Borre reducerede midt i 2. halvleg. Ølstykke overtog dermed førstepladsen, ét point foran Damsø på andenpladsen.

>> Stillingen i Kvindeserie Øst


FØRSTE ROSENGÅRD-SEJR
Vores svenske venner vandt sæsonens første sejr, da de lørdag eftermiddag slog Trollhättan FC 2-0 på udebane på mål af Mattias Anderson og Ludvig Carlius. Udlejede Brandon Llana var i truppen for første gang, men sad på bænken uden at komme i kamp.

>> Stillingen i Ettan Södra


KB OG B1903 VANDT
KB vandt lørdag eftermiddag 1-0 ude over Skjold 2 på et mål af Esben Kofoed fem minutter før tid. De fastholder andenpladsen i Serie 1, men har stadig ni point op til Vanløse IF 2.

B1903 vandt også i lørdags, da gæsterne fra Fremad Amager 2 blev sendt hjem fra Lyngbyvejen med et 3-2-nederlag på mål af Søren Bech Jensen (2) og Torbjørn Rota Knudsen. 03'erne indtager fjerdepladsen i Serie 1.

>> Stillingen i Serie 1, pulje 2
 

OLDBOYS-SEJR
Oldboys vandt onsdag aften 1-0 i Espergærde på et mål af Martin Vingaard, som dannede central midtbane med William Kvist.

På lørdag kl. 10 er der lagt op til lidt af et brag, når der er Old Boys-Derby på Nummer 10 - endda en topkamp mellem de eneste to hold med max-point efter to runder.