Ugen der gik (12/2026)
U19’S FØRSTE FORÅRSSEJR
Efter tre uafgjorte og to nederlag i ligaen kom U19 tilbage i vindersporet med en 3-1-sejr i Odense i lørdags, som holder drengene inde i titelkampen, hvor det er tæt mellem topholdene.
OB kom tidligt foran på et straffespark, men efter et lille kvarters tid svarede vi igen. Noah Madsen brød et OB-opspil lidt inde på deres halvdel, og så sad kombinationerne lige i skabet: Sheikh Jaw til Roberto Risnæs, der stak bolden ud i venstre til Marvin Nasnas, og på hans fine tværbold var Liam West på plads og udlignede.
Bare tre minutter efter kom vi foran, da Xander Poulsen spillede Sheikh Jaw i dybden, og da OB-backen kiksede sit indgreb, trak Sheikh mod mål og udplacerede OB-keeperen.
I slutningen af 1. halvleg havde OB et par gode chancer til at udligne, men begge gange redde Tobias Breum-Harild fornemt, så vi holdt føringen til pausen.
Kort inde i 2. halvleg blev Roberto Risnæs spillet helt fri af Liam West, men skød forbi mål, og som halvlegen skred frem pressede OB mest for scoring, men skarpheden manglede.
Det gjorde den ikke hos Liam West, da han i 88. minut trak på tværs uden for OB-feltet og bankede bolden op i det fjerne kryds via underkanten af overliggeren!
Et pragtmål af den unge nordmand, der også var lige ved at score igen i tillægstiden, da han brød igennem i feltet, og også Gabriel Santos var tæt på i slutminutterne, men det blev ved 3-1.
Lørdag den 21. marts 2026, kl. 12.30
OB U19-F.C. KØBENHAVN U19 1-3 (1-2)
5.: 1-0 Mads Abrahamsen, str.
13.: 1-1 Liam West
16.: 1-2 Sheikh Jaw
88.. 1-3 Liam West
1 Tobias Breum-Harild - 5 Mustapha Nyassi (65.: 3 Kyung-Hyun Lee), 20 Henrik Haraldsen, 23 Noah Madsen, 15 Xander Poulsen - 7 Gunnar Olsen (55.: 6 Frederik Petersen), 10 Ahmed Mouhoub, 17 Marvin Nasnas - 26 Liam West, 11 Roberto Risnæs (65.: 27 Gabriel Santos), 25 Sheikh Jaw (85.: 22 Sean Fetterlein)
Ikke benyttet: 31 Gustav Fritz og 14 Abdul Daramy
På tirsdag kl. 14 spiller U19 Future Cup-kamp mod Brøndby IF, og kampen er lukket for tilskuere af sikkerhedsmæssige årsager.
U19 KLAR TIL POKALSEMIFINALERNE
I tirsdags spillede U19 pokalkvartfinale ude mod AC Amager Academy og vandt 2-0 efter 1-0 ved pausen.
Efter et par gode chancer i det første kvarter, bragte Abdul Daramy os foran efter en flot dybdebold fra Frederik Petersen, men amagerkanerne svarede hurtigt igen med et skud på overliggeren.
Inden pausen brændte vi flere store chancer, der kunne have lukket kampen, og det kunne have kostet dyrt, da Amager Academy kort før ordinær tids udløb pressede på og brændte en stor hovedstødschance.
Langt inde i tillægstiden gik deres keeper med frem på et langt indkast, men vi afværgede deres afslutning uden for feltet og slog kontra - og fra midten af deres halvdel sparkede Elvin Mehicic bolden ned i det tomme mål til 2-0. Det var hans første kamp for U19 - og det var kampens sidste aktion, og vi er nu klar til at møde FC Nordsjælland i semifinalen.
Tirsdag den 17. marts 2026, kl. 17.00 i Sundby Idrætspark. U19-pokalsemifinale
AC AMAGER ACADEMY U19-F.C. KØBENHAVN U19
31.: 0-1 Abdul Daramy
90+7.: 0-2 Elvin Mehicic
31 Gustav Fritz - 16 Sebastian Christensen, 13 Sylvester Hildebrandt, 19 Aske Bang, 3 Kyung-Hyun Lee - 7 Gunnar Olsen (68.: 23 Noah Madsen), 6 Frederik Petersen, 22 Sean Fetterlein - 25 Sheikh Jaw, 27 Gabriel Santos (68.: 26 Elvin Mehicic), 14 Abdul Daramy (46.: 24 Alexander Odefalk)
U17 VANDT OGSÅ I ODENSE
U17 spillede også topkamp i Odense, og det var allerede fredag eftermiddag, og her kom fynboerne også foran. Det skete efter en omstilling i 20. minut, men minuttet efter udlignede vi. Liam Norstedt slog et indlæg fra højre, som endte ved baglinjen i modsatte side og blev spillet tilbage i feltet til den fri Ishaq Holalam, der bankede den i nettet.
Seks minutter før pausen var Liam Norstedt på færde igen, og den norske back slog en flot dybdebold til Elvin Mehicic, der både snød OB’s offsidefælde, den fremstormende OB-keeper samt en forsvarer, inden han lagde bolden i tomt mål.
Elvin har dermed scoret i alle forårets fire sejre, og som tidligere nævnt scorede han også i sin U19-debut i sidste uges pokalkamp.
Sejren sendte U17 seks point foran OB, der endda har spillet en kamp mere, men vi er stadig kun lidt over halvvejs i turneringen, så alt kan stadig ske. Men det er en imponerende stime, Emil Fredslunds tropper hidtil har sat sammen: ubesejret efter 15 runder med 40 point efter 11 sejre og fire uafgjorte (hvoraf tre gav et ekstra point efter straffespark).
Holdet i Odense:
Villads Bille - Liam Norstedt (63.: Adam Hviid Roesen), Elias Villumsen, Vidal Moritzen, Sebastian Christensen - Shahin Pelyad (46.: Christian Hamsik), Tristan Christensen, Jamil El-Rrani (72.: Felix Gøthler)- Louis Heriba (63.: Rolex Kingdom), Elvin Mehicic, Ishaq Holalam (76.: Liam Coronado)
Efter landskamppausen venter to hjemmekampe lørdag den 11. april kl. 15.15 mod AaB og onsdag den 15. april kl. 13.30 mod FC Nordsjælland.
U15 SPILLEDE UAFGJORT
Efter fire sejre i træk efter vinterpausen spillede U15 uafgjort i lørdagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Gæsterne førte 1-0 ved pausen, inden William Friis Sommer udlignede midt i 2. halvleg – og nordsjællænderne vandt den efterfølgende straffe-konkurrence med 4-2.
U14 var ikke i kamp, men spiller på lørdag kl. 10.00 hjemme mod B.93.
PREMIERESEJR TIL U14-PIGERNE
U14-pigerne fik en god start på forårsturneringen ved lørdag formiddag at besejre Brøndby IF med 2-0-sejr. Næste opgave er på søndag kl. 11.30 ude mod BSF i Topdanmark Hallen.