Henrik Bellman

U19 ude af UEFA Youth League

Vores U19-hold er ude af UEFA Youth League efter et nederlag på 2-4 til rumænske Viitorul sidst på eftermiddagen.

Brian Riemer & co. måtte se bort fra den karantæneramte Morten Hjulmand på den centrale midtbane, hvor man i stedet startede med konstellationen Jonas Wind og Henrik Bellman, mens Victor Jensen for første gang fik chancen fra start på højrekanten i Youth League.

En skudstatistik på 13-2 i rumænsk favør taler sit eget sprog om chancefordelingen i opgøret, der blev afviklet i stærk blæst med temperaturer omkring frysepunktet. De unge løver var dog med helt frem til kampens sidste fjerdedel, inden Viitorul begyndte at få udbytte af deres mange afslutninger.

Før pausen Viitorul kom foran lidt efter den halve time, men københavnerne svarede hurtigt igen med Carlo Holses udligning. Efter de tre rumænske scoringer i 2. halvleg, kom Jonas Winds trøstmål først i de døende sekunder.

Nu gælder det den hjemlige U19-liga, hvor der er forårspremiere lørdag den 25. februar med en udekamp mod Lyngby kl. 15.45.


Matchfacts

VIITORUL U19-F.C. KØBENHAVN U19 4-2 (1-1)
32.: 1-0 Carlos Casap
35.: 1-1 Carlo Holse
67.: 2-1 Cristian Ene
79.: 3-1 Florinel Coman
83.: 4-1 Carlos Casa
92.: 4-2 Jonas Wind
Dommer: Sergei Lapochkin, Rusland

20 Filip Djukic - 2 Mads Roerslev, 5 Luka Racic, 3 Niklas Vesterlund, 4 Joel Felix (anf.) - 21 Victor Jensen, 11 Jonas Wind, 7 Henrik Bellman, 10 Nicklas Røjkjær (85.: 6 Devrim Sahin) - 9 Carlo Holse, 16 Julian Kristoffersen (73.: 8 Mathias Bonde)

Ikke benyttet: 1 Christoffer Monty, 12 Rasmus Møller, 14 Oliver Andersen, 15 Martin Frandsen, 18 Sidney Appu