Gode præstationer af U17 og U19

U19 skal til Tyskland

På tirsdag rejser en udvalgt skare af F.C. Københavns U19 spillere til Tyskland, hvor de starter med et smut til Stuttgart for at spille en 1-dags turnering. Denne turnering fungerer som opvarmning til deltagelsen i den traditionsrige Sparkasse & VGH CUP.

 

Af Jan Eliassen

Sparkasse & VGH CUP er en indendørsturnering for juniorer, og det er 21. gang at turneringen afvikles, og 2. gang at F.C. København deltager. Første gang Løverne med var sidste år, hvor holdet formåede at nå frem til 8-delsfinalerne.

 

Kampene spilles på en 40x20 meter stor bane omringet af bander, og hver kamp varer 13 minutter. Et hold består af fire markspillere og en målmand, og selve truppen må maksimalt være på 12 mand.

 

Turneringer har deltagelse af 28 hold, og de er opdelt i fire grupper. F.C. København er kommet i ”mister.lady-Gruppen” sammen med Bovender SV, SV Bad Lauterberg, Hamburger SV, SV Bilshausen, 1.FSV Mainz 05 og JSG Bergdörfer. Stærkeste hold formodes at være Hamburger SV, et hold der også formåede at komme i sidste års finale – hvor de dog tabte til Freiburg.
 

F.C. Københavns kampprogram i turneringen

Tor 07.01.2010, kl. 17.30: F.C. København - Bovender SV

Tor 07.01.2010, kl. 19.00: SV Bad Lauterberg - F.C. København

Fre 08.01.2010, kl. 21.45: Hamburger SV - F.C. København

Fre 08.01.2010, kl. 22.30: F.C. København - SV Bilshausen

Lør 09.01.2010, kl. 16.45: F.C. København - 1.FSV Mainz 05

Lør 09.01.2010, kl. 18.15: F.C. København - JSG Bergdörfer

 

Hele søndagen er forbeholdt mellemrunde og finaler – og skulle alt falde ud til F.C. Københavns fordel, så spilles der finale søndag klokken 1630.

 

>>>>> Læs mere om Sparkasse & VGH CUP