Engelsk dommer mod FC Viktoria Plzen

Tyrkiske dommere på torsdag

Torsdagens kamp mod Standard Liége skal dømmes af tyrkiske Hüseyin Göcek. Det bliver første gang at F.C. København stifter bekendtskab med Hüseyin Göcek, men 7. gang at Byens Hold har en tyrkisk dommer i en europæisk klubturnering.

Af Jan Eliassen
Hüseyin Göcek er en 35-årig tyrkisk dommer fra Istanbul. Han har dømt europæisk siden foråret 2008, men har endnu ikke dømt hverken F.C. København eller nogle andre danske klubhold. I lighed med dommeren fra udekampen mod FC Vorskla Poltava, så er Hüseyin Göcek også at finde i kategorien First i UEFA’s dommersystem.

I 2011 har Hüseyin Göcek været i aktion tre gange, og set med hjemmeholdets briller på, så ser det meget godt ud, for de tre opgør er endt med to hjemmesejre og en enkelt uafgjort.

Hüseyin Göceks første europæiske opgave i denne sæson, var kampen i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League mellem hviderussiske FC BATE Borisov og FK Ekranas fra Litauen. Et opgør som BATE vandt med 3-1.

Herefter har den stået på UEFA Europa League for Hüseyin Göcek. Først dømte han playoff-kampen mellem CS Gaz Metan Media fra Rumænien og østrigske Austria Wien. Dette opgør vandt rumænerne med 1-0, men da Austria havde vundet med 3-1 i den første kamp, så gik østrigerne videre til gruppespillet med en samlet 3-2 sejr.

Hüseyin Göceks seneste kamp var i gruppe I, hvor han dømte 1-1 opgøret i 2. runde mellem franske Stade Rennais FC (Rennes) og spanske Club Atlético de Madrid. Kampen sluttede 1-1.

F.C. København og tyrkiske dommere
Seks gange har F.C. København haft en tyrkisk dommer i en europæisk klubturnering, og her er fordelingen mellem sejre, uafgjorte og nederlag fordelt med to til hver.

Med tyrkisk dommer har F.C. København nemlig tabt til Manchester City FC og Olympique de Marseille, mens de har fået uafgjort mod både Chelsea FC og KSP Polonia Warszawa. De to sejre er kommet i land i to opgør mod henholdsvis FK Mogren og Shamrock Rovers.

Målscoren lyder på 12-7, og det store plus på målkontoen kan primært henføres til kampen mod FK Mogren, som det lykkedes for F.C. København at besejre med 6-0 hjemme i PARKEN i juli 2009.

De øvrige dommere
Hüseyin Göcek får på trorsdag hjælp på linierne af Mustafa Emre Eyisoy og Orkun Aktas. Kampens 4. dommer er Mete Kalkavan.  (Tur)

Kampens to “bagliniedommere” (Additional assistant referees) er Suleyman Abay og Ozgur Yankaya.

Alle seks mand er fra Tyrkiet.