Topkamp i Parken: C-tribunen snart udsolgt

Der kommer igen mange F.C. Københavnere i Parken, når der søndag kl. 16.00 igen er topkamp i 3F Superligaen, hvor vi tager mod Viborg. Derfor er det nu ved at være sidste udkald, hvis man vil have plads på C-tribunen til kampen. Sektion 12 forventes også helt udsolgt.

Vi har meldt Sektion 12 nedre, Familietribunen og Nedre C udsolgt, og nu er der under 200 ledige pladser tilbage på Øvre C, som vi også forventer udsolgt inden søndag. Du kan finde pladser der fra 120 kroner for voksne og 60 kroner for børn.

Der er også stor interesse for at være en del af Sektion 12, som har været udsolgt til alle forårets kampe, og vi forventer, at det sker igen til søndagens kamp. Derfor er det også en god ide at sikre sig en plads der snart, hvis man vil på Sektion 12. Vi har også gode pladser i salg på A-tribunen.

Du kan finde din plads til kampen her: >> Billet.fck.dk.