Tilfredshed over hele linien

Thomas Delaney 
- Det her var en virkelig god kamp, vi havde kontrol over den og leverer virkelig en præstation på et højt niveau. Vi var bedst gennem samtlige 90 minutter!  

Stephan Andersen 
- Flot kamp af holdet, disciplineret indsats – og alle mand arbejder godt og viser enorm fight og vilje. Det er 100% fortjent over de to kampe, at det er os der er videre. Vi havde de største chancer her til aften, og kan nu glædes over, at vi fortjent vinder 2-0. 

Daniel Amartey 
- En god kamp, og en sejr for hele holdet – for alle mand leverer varen i form af en meget disciplineret indsats. Vi kæmpende, vi fightede og vi udnyttede de chancer vi fik! 

Danny Amankwaa 
- En god kamp og vigtigt for os, at vi fik lukket deres kanter ned. Vi kommer hurtigt på 2-0 i 2. halvleg og får lukket kampen ned. Det er skønt at være videre, og nu bliver det så spændende at se, hvem vi skal møde i næste runde. 

Per ”Pelle” Nilsson 
- Vi spiller to næsten helt perfekte kampe, og vi har i dag fuld defensiv kontrol. Vi var det bedste hold, og det var en kanon kamp! Taktisk leverer vi to perfekte kampe, og det er dette niveau, vi skal bygge oven på i det videre forløb. 

Anders Hørsholt 
- "Mirakler kan ske i Telia Parken", sagde Ståle, og han fik ret. Så hvad kan jeg sige: Vi elsker Champions League!