Rasmus Falk

Thorup: Skarpheden i felterne var forskellen på de to halvlege

”Resultatet viser jo to forskellige halvlege, men jeg synes ikke, vi var så dårlige før pausen. Vi spillede ungdomsfodbold i begge felter, og det var det, der gjorde forskellen,” sagde Jess Thorup efter vores flotte comeback mod Breidablik med en 4-3-sejr efter 0-2 ved pausen.

”Jeg synes, vi spillede godt mellem felterne før pausen, og nogle af vores unge tog godt ansvar. Vi fik set de nye spillere i aktion igen, og Falk var tilbage og spillede en time, så det var fint.”

”Vi talte i pausen om, at vi ikke helt spillede, som vi gerne ville, i forhold til at vi blev for lange i nogle sekvenser og ikke var kompakte nok i vores pres, og det prøvede vi at justere efter pausen.”

”Så laver vi jo et fantastisk comeback, og det betyder alt noget, når man ser, at vi kan vende kampen, når der kommer noget ny energi i holdet. Vi ender jo til sidst med at spille med et voldsomt ungt hold med otte U19-spillere på banen.”

”Vi havde nok bolden mindre, end i 1. halvleg, men til gengæld var vi skarpere i felterne, og det var forskellen på de to halvlege.”

”Vi sad også en tand bedre i vores pres, og så er det imponerende at se, at spillere som Mattias og Elias kan gå for fuld damp i 90 minutter, efter at de også spillede kamp i går. Isak lavede to virkelig flotte mål, og så vil jeg også fremhæve de unge, som kom sent herned, Sahsah, Emil, Clem og Fisnik, som kom ind i 2. halvleg og gjorde det godt og var en del af det hold, der vendte og vandt kampen.”

”Så alt i alt, hvis vi bare skal evaluere kort på træningslejren, så er jeg meget tilfreds og sætter mig i flyveren i morgen med en rigtig god fornemmelse.”

”Vi har haft supergode forhold og nok en af de bedste træningsbaner på The Campus, som jeg nogensinde har trænet på i en pre-season. Vi har haft mange gode træninger, hvor vi er nået rundt om de ting vi gerne ville, og det har vi prøvet at omsætte i kampene. Det er gået godt, vi har spillet mod nogle fornuftigt modstandere, der har presset os godt, og det havde vi brug for til at være bedst mulig forberedt til Superligaen og Europa,” sluttede Jess Thorup.