Stor dag for ynglingene

KB's ynglinge kan tage et afgørende skridt mod mesterskabet i morgen, når ligaens nummer to, AGF, kommer på besøg i Frederiksberg Idrætspark.

Holdet er p.t. på førstepladsen med to point ned til AGF og tre kampe tilbage. Med en sejr i morgen vil holdet være fem point foran, og have bundhold som modstandere i de to sidste kampe.

Derfor er der brug for støtte i morgendagens kamp, der fløjtes op klokken 15.00.

Klubbens juniorhold spiller også i morgen mod AGF. Kampen spilles på KB's anlæg klokken 13.00.