Stemningsrapport fra tirsdagstræningen

Det var et dejligt syn der mødte deres udsendte på KBs anlæg i dag - alle spillere, på nær Ole Tobiasen der var småsyg - deltog i dagens træning.

Selv Martin Albrechtsen var ude på træningsbanen. Martin løbetrænede dog kun. Som skrevet ovenfor var Ole Tobiasen syg i dag. Man regner dog med at have Ole tilbage på træningsbanen i morgen, onsdag.

Todi Jónsson er stadig påvirket af sin skade, og færingen træner ikke fuldt med den resterende del af truppen.

Truppen trænede igen klokken 15.00, og onsdag er der træning klokken 10.00.