Stemningsrapport fra fredagstræningen

Fredagens træning var en velbesøgt attraktion. De fremmødte fans kunne blandt andet se Niclas Jensen i FCK-træningstøj.

- Jeg havde fået en fridag fra min klub (Manchester City -red.), hvis jeg trænede med herovre i stedet for. Det var hyggeligt at komme over og sige hej til gutterne, sagde Niclas Jensen efter træningen der varede halvanden times tid.

Træningen bestod af en del afslutningsøvelser. Her viste Peter Møller sig blandt andet meget skarp med nogle flotte mål. Martin Bergvold er begyndt at træne fast med superligatruppen, og den unge spiller gjorde det som altid godt ved dagens træning.

Stemningen er i top. Kun Kim Madsen er skadet, og alle ser frem mod søndagens kamp i PARKEN. Hans Backe udtager truppen efter lørdagens træning der finder sted klokken 10.00.