Pep Biel

Ståle: Vi var i fin kontrol indtil de sidste 25 minutter

"Vi kontrollerer hele 1. halvleg, bortset fra Kalle Johnssons hjerneblødning, hvor bolden tager stolpen, men vi vidste også, at det var et hold, som var svære at køre ned," sagde Ståle efter 3-0-sejren over Piast Gliwice.

"Jeg havde egentlig en okay følelse, indtil Kamil var alene med keeperen i 2. halvleg og kunne have øget til 3-0, men derefter blev det meget uroligt. De sætter to hovedstødsstærke spillere ind i boksen og slår mage indlæg og kommer til nogle store chancer, så de sidste 25 minutter er vi ikke gode."

"Jeg forstår godt, at spillerne gerne vil køre den hjem så nemt som muligt, men det bliver alt for risikabelt, for hvis de først får ét mål, så skal vi skifte mentalitet og omstille hele vores tilgang. Så det var unødvendigt, at det udviklede sig sådan."

"Vi har domineret vores kampe i denne sæson, bortset fra OB-kampen og dele af Brøndby-kampen, men vi har stadig meget at arbejde med. Jeg kan ikke sætte fingeren på kun én ting, for det er sammensat af en række faktorer. Fischer er først lige kommet tilbage fra en skade, og vi kan umuligt kræve mere af ham lige nu, men han trænger til flere kampe. Jonas Wind skal også op i et højere tempo, vi skal finde et stabilt forsvars-makkerpar, Falk og Stage skal op på et højere niveau, for nu at nævne forskellige ting."

"Det er ikke undskyldninger, men nogle af svarene på spørgsmålet om, hvad der skal til, men det er ikke så enkelt. Man må også have vores pre-season med i billedet, hvor vi går i gang flere uger efter de andre hold, fordi vi spillede Europa League i august, og vi var næsten ikke samlet på grund landsholdsudtagelser."

"Men nu er vi videre i Europa igen, og så må vi se, hvem vi skal møde. Jeg kender lidt til Rijeka, men Kolos kender jeg slet ikke, så det vil jeg ikke givet noget bud på endnu," sluttede Ståle.