Ståle på besøg

Onsdagens første træning begyndte klokken 10.00. Alle spillere var på KBs anlæg - enkelte plejede deres skader, blandt andet Peter Christiansen og Sibusiso Zuma. Begge to har dog forhåbninger om at spille på søndag. Peter Christiansen burde helt sikkert være skadesfri i morgen.

Ståle Solbakken var på besøg og spiste frokost med spillerne. Ståle var i godt humør og skabte en god stemning til træningen.

Martin Albrechtsen var selvfølgelig skuffet over U21-landskampen i går som han deltog i. Til gengæld glæder han sig til søndagens opgør mod Silkeborg.

Selve træningen var varieret. Der blev blandt andet øvet skud på mål og alle spillere virkede meget skarpe foran mål, hvilket kun kan ses som et positivt tegn op til søndagens opgør mod Silkeborg. Pascal Simpson trænede også med, og må nu betegnes som skadesfri. Nu skal Pagge bare holde sig væk fra nye skader, så kan det jo være at vi ser ham på banen den 12.maj?

Spillerne trænede igen her klokken 14.30. I morgen trænes der klokken 10.00.