Spændende opstartsprogram venter

Spændende opstartsprogram venter

Når F.C. Københavns spillere returnerer fra sommerferie den 23. juni, så venter der holdet en spændende opstartsfase, før sæsonen skydes i gang med UEFA Cup den 17. juli og SAS Ligastart den 20. juli.

 

Den 28. juni møder F.C. København UEFA Cup-vinderne fra Zenit Skt. Petersborg. Kampen bliver spillet på Helsingør Stadion, og nærmere information om billetsalg mv. følger. Den 2. juli spilles der et sted i København mod Lyngby Boldklub.

 

Fra den 6. til den 13. juli drager F.C. København på træningslejr i Bad Radkersburg i Østrig. Træningslejren arrangeres af samme organisation som sidste år, da klubben også var i Østrig, hvor det blandt andet blev til to træningskampe mod henholdsvis Schalke 04 og FC Kaiserslautern.

 

I år bliver modstandere de polske mestre fra Wisla Krakow og tyske Hertha Berlin. Kampen mod Krakow spilles den 8. juli og kampen mod tyskerne spilles den 12. juli.

 

Efter sæsonen er gået i gang spiller F.C. København en jubilæumskamp den 19. august klokken 18.00 mod Taarbæk IF. Kampen spilles på Springforbi Fodboldbaner og billetter til kampen kan allerede nu købes på www.billetlugen.dk.

 

 

>>> Læs mere om træningslejren i Østrig her