Slovensk dommer onsdag aften

Slovensk dommer onsdag aften

OM DOMMERNE
Onsdagens kamp skal dømmes af den 35-årige slovener Matej Jug. Han har i denne sæson dømt en enkelt kamp i Champions League, det var en kamp i 3. kvalifikationsrunde mellem Anderlecht og Rostov, en kamp sidstnævnte vandt med 2-0. Matej Jug er i UEFA-regi kategoriseret som en FIRST GROUP dommer, hvilket er den næstehøjeste rangering man kan have under UEFA. Kun ELITE dommeren er på et højere niveau.

Jug har en gang tidligere dømt F.C. København. Det var ligeledes i en gruppekamp i UEFA Champions League, og det var også på den iberiske halvø. Det var i oktober 2013 i Madrid, og her måtte F.C. København rejse hjem med et 0-4 nederlag til Real Madrid CF.

Linjedommere: Matej Zunic og Manuel Vidali.
Mållinjedommere: Dejan Balazic og Rade Obrenovic
4. dommer: Robert Vukan

Alle dommerne er fra Slovenien.








KARANTÆNE-INFORMATION
Alle gule kort fra kvalifikationen er nulstillet, dette for ikke at give de hold – der var direkte kvalificeret til gruppespillet – en fordel i forhold til kommende karantæner.

En spiller får den første karantænedag efter tre gule kort (givet i tre forskellige kampe), og efterfølgende karantæner falder efter et ulige antal gule kort.

Får en spiller et rødt kort i en kamp, enten direkte rødt eller efter to gule kort, vil spilleren normalt skulle afsone en spilledags karantæne. Antallet af karantænedage kan dog ændres, alt afhængigt af forseelsens karakter, fx fik Verbic to karantænedage sidste sæson grundet et par mindre pæne ord rettet mod dommeren.

EUROPÆISKE FACTS
F.C. København har spillet 162 kampe i de europæiske turneringer. De 162 kampe er endt med 67 FCK-sejre, 37 uafgjorte og 58 nederlag. Målscoren er 235-203 i F.C. Københavns favør.

F.C. København er den danske klub med flest europæiske kampe. F.C. Københavns har spillet fire kampe mere end hvad Brøndby IF har på 2. pladsen. Dette forspring vil naturligvis blive udbygget her i efteråret.

F.C. Københavns 15 europæiske mål i denne sæson er fordelt på syv hovedstød (heriblandt et selvmål), fem mål scoret med højrefoden og tre med venstrefoden.

F.C. København har scoret otte af de 15 europæiske mål i første halvleg, mens de resterende syv mål naturligvis er faldet efter pausen.

F.C. Københavns 15 mål er fordelt på tre scoringer fra det lille målfelt, 11 er sparket eller headet ind fra straffesparksfeltet og så har Gregus sparket et enkelt frispark i kassen fra en position uden for feltet.

GRUPPE G: DENNE OG DE NÆSTE TO RUNDER
14. september 2016
FC Porto vs F.C. København
Club Brugge KV vs Leicester City FC

27. september 2016
F.C. København vs Club Brugge KV
Leicester City FC vs FC Porto

18. oktober 2016
Leicester City FC vs F.C. København
Club Brugge KV vs FC Porto

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet