Mixed zone-interviews mandag aften på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán

Sidste nyt før Sevilla-FCK

Løver i blåt og sort
I aften og på lørdag i Randers spiller vi i den sort- og blåstribede udebanetrøje - i aften dog uden Unibet-logo på grund af de nationale regler i Spanien.

Away Jersey 2022/23

 

25 år siden første Sevilla-besøg
I søndags var det præcis 25 år siden, vi spillede vores første europæiske udekamp i Spanien, og netop i Sevilla tabte vi 0-2 til Real Betis.

Siden har vi spillet yderligere fem udekampe i Spanien: i november 2003 spillede vi 1-1 på Mallorca, fem år senere spillede vi 1-1 i Valencia, og siden har vi tabt til Barcelona (0-2 i 2010), Real Madrid (1-4 i 2013) og Atlético Madrid (0-1 i 2018).

Og så er der to meter til den står 1-1
Sidst vi fik point i Spanien udlignede César Santin kort før tid i Valencia.


Vores City-kamp gjorde indtryk
På mandagens Sevilla-pressemøde forudsagde Sevilla-træner Jorge Sampaoli et opgør i aften, hvor det gælder om at være tålmodige:

"København forsvarer med mange spillere, og de er et meget organiseret hold med gode omstillinger. Og når de spiller uafgjort mod det bedste hold i verden, så bør det gøre os ekstra opmærksomme," sagde han.

To skadede Sevilla-forsvarere med igen
Sevilla FC offentliggjorde i går en trup på 24 spillere til aftenens opgør, og Jorge Sampaoli har igen forsvarsspillerne Karim Rekik og Marcos Acuna til rådighed.

Rekik sad på bænken i København og har været ude i 3-4 uger med en muskelskade og endnu kun trænet et par gange, mens Acuna kun mistede Real Madrid-kampen i lørdags. Derimod er Tanguy Nianzou stadig skadet, og keeper Bono trænede heller ikke i går, så de har fire keepere med i bruttotruppen.

Sampaoli har dog otte forsvarere at vælge mellem til de fire pladser, han normalt spiller med i bagkæden, og så er spørgsmålet bare, hvordan han blander kortene. Hverken han eller hans forgænger, Lopetegui, er i denne sæson startet med de samme fire i to kampe i træk.

Ellers er der ikke nogen ændringer i truppen, hvilket bl.a. betyder, at både Delaney og Dolberg er med igen.

"I morgen bliver vi nødt til at spille med de spillere, der er mindre slidte," bemærkede Sampaoli på mandagens pressemøde. Lørdag har de hjemmekamp mod Vallecano, og næste onsdag skal de til Manchester, hvorefter der er lokalopgør i Sevilla mod rivalerne fra FC Betis.

Denis Vavro
Denis Vavro trykker af i det første opgør i Parken. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


En stor stjerne i Sevilla
Det er svært at sige FCK og Sevilla uden at tænke på Christian Poulsen, selv om han ikke skiftede direkte mellem København og den andalusiske hovedstad.

Han var først fire år i Schalke 04, inden han spillede i Sevilla fra 2006-08, hvor han var med til at vinde UEFA Cup-finalen i maj 2007. Fra det hold, der slog Espanyol i finalen på straffespark, er Jesús Navas den eneste, der stadig spiller i Sevilla FC.

Da han i sæsonen 2014-15 vendte tilbage til København arrangerede han under vinterens træningslejr i Portugal en tur til Sevilla for at se sin gamle klub spille mod netop finalemodstanderen fra 2007, Espanyol.

Den lyshårede dansker blev genkendt utallige gange på og uden for stadion og stillede op til autografer og selfies, og i pausen var han også nede på banen og blive interviewet til Sevillas TV.
 

Fodboldtur til Sevilla
Christian Poulsen var stadig meget populær på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i 2015. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Franske dommere
Dommer: Benoît Bastien
Linjedommere: Hicham Zakrani og Aurélien Berthomieu
Fjerdedommer: Jérémie Pignard
VAR & AVAR: Willy Delajod og Jérôme Brisard

39-årige Benoît Bastien har været FIFA-dommer siden 2014 og har dømt Champions League gruppekampe i de seneste fem sæsoner, men det er hans første denne sæson. Tidligere på efteråret dømte han Sturm Graz-Lazio i Europa League og landskampen Ungarn-Italien.

Vi har 11 gange før haft fransk dommer i en europæisk, og senest var det Francois Letexier i udekampen mod Dortmund.

Kort og karantæner
Karantæne: Marko Stamenic, FCK
Karantæne ved næste advarsel: José Ángel Carmona og Nemanja Gudelj, Sevilla FC

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.30. Dortmund-Manchester City starter på samme kanal kl. 21.00.