Seneste trupinfo inden weekenden

Dagens træning forløb ganske stille og roligt som den har gjort i lang tid. Christian Lønstrup var med ude og træne, men er selvfølgelig stadig langt fra kampform.

Pascal Simpson var også syg i dag, men værre er, at Zuma også var sengeliggende i dag.

- Zuma blev hjemme i dag på grund af sygdom. Frank Odgaard, vores læge, har snakket med ham, og det tyder på, at det er en influenza. Han er den eneste der er lidt tvivl om til på søndag, kunne Per Wind berette om ude fra KBs anlæg.

Det afgøres i morgen om Zuma er med i truppen mod AB. Følg med her på www.fck.dk.