Restaurant i PARKEN Europas 13. bedste

Restaurant i PARKEN blandt verdens 50 bedste

Det anerkendte amerikanske madmagasin Restaurant Magazine offentliggjorde ved en prisuddeling i London i går listen over verdens 50 bedste restauranter. Og der var fantastisk godt nyt for to danske restauranter, idet Noma tog sig af 1. pladsen, mens Geranium, som holder til i PARKEN, kom ind på listen som nummer 49. 


I forvejen kan Geranium bryste sig af verdens bedste kok, Rasmus Kofoed (vinder af Bocuse d’Or 2011), en stjerne i Michelin-guiden (2012), samt hæderen som Europas 13. bedste restaurant (i ”The European 50 Best Restaurants”).

Rasmus Kofoed havde efter prisuddelingen denne kommentar:
- Hvis man tænker over, hvor mange restauranter, der i verden, så bliver man helt rundtosset. At være blandt de 50 er kæmpestort og en stor ære for os. Det er en stor dag.

Geranium ligger på 8. sal i PARKEN på P.H. Lings Allé 4 i hjørnetårnet mellem A- og D-tribunen. Er du nysgerrig over, hvad Geranium serverer, kan du læse mere om restauranten på www.geranium.dk.

Du kan se listen over verdens 50 bedste restauranter lige her.