
Over 30.000 er klar til København vs. Aarhus på fredag kl. 18
Sæsonen er for alvor i gang, og der venter nu to store opgør på hjemmebane i Parken den næste uge. Først gælder det opgøret mellem landets to største byer på fredag d. 8. august kl. 18.
Over 30.000 har sikret sig billet på nuværende tidspunkt, så der venter endnu engang en flot kulisse omkring det klassiske 3F Superliga-opgør mod AGF.
Nedre C er udsolgt og flere afsnit nærmer sig
Det er stadig muligt at sikre sin plads på tværs af Parkens forskellige tribuneoplevelser på nær Nedre C. Men vi anbefaler som altid at sikre sin plads hurtigst muligt, da der f.eks. kun er få hundrede pladser tilbage på henholdsvis Øvre C og Familietribunen.
Det er ligeledes muligt at booke eksklusive kampdagsoplevelser fra nogle af Parkens bedste pladser med spisning før eller efter kampen på fck.dk/VIP.
Lad os sammen fylde Parken - Udlån eller frigiv din plads, hvis du er forhindret
Vi opfordrer alle med fast plads, der ikke kan komme til kampen, om at frigive den eller dele den med en ven. Det er blevet meget nemmere nu, hvor du kan gøre det med et par klik i FCK-appen. Læs mere her om hvordan.