Højdepunkter fra 3-0-sejren

Opstarts-overblik

F.C. København har allerede genoptaget træningen på Nummer 10 forud for sæsonpremieren mod SønderjyskE den 17. juli. En del af spillerne har dog fået bevilliget ekstra ferie grundet landsholdsforpligtelser m.v.

Således støder N’Doye, Wiland, Grindheim og Bengtsson til på mandag den 27. juni, mens Zanka, Bolaños, Oviedo, Delaney og Zohore først træner med igen fra den 4. juli, hvor holdet i øvrigt er på træningslejr i Østrig. Sidst men ikke mindst træner Sigurdsson sammen med sine nye holdkammerater for første gang på fredag.

Fire træningskampe

Torsdag den 30. juni står den på træningskamp i det svenske, hvor Helsingborgs IF tager imod, mens der under træningslejren til Østrig - hvortil der er afgang lørdag den 2. juli - spilles to træningskampe mod henholdsvis Sturm Graz (den 4. juli) og FC Volga Novorod (den 7. juli).

Den 20. juli kl. 20.00 er der som tidligere offentliggjort engelsk besøg i PARKEN, når West Ham kommer på besøg.