Benjamin Verbic

Offensivt var det en rigtig god kamp

FCK.DK fik sig en snak med en flok meget tilfredse spillere efter 4-3-sejren over FC Midtjylland.

Michael Lüftner
”Det var en hård kamp, for FC Midtjylland er en stærk modstander. Men jeg er glad for sejren og for de 3 point. Jeg synes mit samarbejde med Vavro gik godt – og det hjælper jo også, at vi taler det samme sprog. Nu gælder det bare om, at se frem til torsdagens kamp i Europa League.”

Nicolaj Boilesen
”Jeg synes vi vinder kampen fortjent. De første 25 minutter havde vi dem jo helt ned i sækken, vi fører 2-0 og Benjamin kunne have øget til 3-0. Men så lukker vi to unødvendige mål ind, og det ryster os i resten af 1. halvleg. Efter pausen lykkes det os at få lukket ned for deres kanter, vi skifter system – og her virker det som om, at FC Midtjylland ikke helt ved, hvad de skal gøre. Vores 3-4-3 giver os en smule mere mand-mod-mand, og via det får vi som sagt lukket kanterne ned, de skal så spille ind i midten – og her var vi godt besat. Vi kommer fortjent på 4-2, de får reduceret til allersidst på et uheld, men i den resterende del af kampen komme de ikke frem til noget, heller ikke med Poul på 2,4 meter inde i feltet. Så en god sejr, og en rigtig god indsats at alle – også de nye spillere i truppen.”

Benjamin Verbic
”Jeg er meget glad for sejren, og tak til vores tilhængere for støtten – de var fantastiske i dag! Vi lukker godt nok tre mål ind, men vi spiller en offensivt rigtig god kamp – og selv kommer jeg jo på tavlen to gange, og OK, det andet mål var nok bedre end det første. For frisparksmålet til 3-2 ramte jeg rigtig godt, og ingen tvivl om, at jeg kommer til at huske det mål i lang tid.”

Andrija Pavlovic
”En rigtig god offensiv kamp af os, og specielt den første halvdel af 1. halvleg var rigtig god. Herefter falder vi lidt i præstationen, de kommer på 2-2, men i 2. halvleg kommer vi ud med fornyet energi og giver vores fans den sejr de fortjente. De stod virkelig bag os i dag! Men en dejlig sejr, og en god sejr at tage med os inden kampen på torsdag i Europa League.”