Nyt fra Sydafrika

Fredag aften (20.september) spillede UPE-FCK mod Fairview Rovers i Port Elizabeth. En god kamp fra FCKs side, men koncentrationen og disciplinen manglede til sidst. Modstanderen var et meget fysisk spillende hold, hvilket resulterede i et frustreret FCK-hold som måtte indkassere fem gule kort. Alligevel vandt UPE-FCK 1-0 på et mål af Lwazi Sahula i anden halvleg - sød hævn, for i sidste sæson havde drengene tabt to gange til Fairview.

Tirsdag rejste UPE-FCK 300 km til East London, hvor de skulle møde Cloud Nine. En meget varm dag med 28 grader, samt en dårlig bane med meget sand, betød dårlige forhold. UPE-FCK fik formåede alligevel at spille en underholdende og teknisk god kamp, hvilket irriterede modstanderen som måtte ty til grove tacklinger og gule kort. UPE-FCK styrede første halvleg men de første 45 minutter endte målløse.
Anden halvleg var sammenlignelig med den første. Chancer var der nok af, men bolden ville ikke ind. I stedet var de Cloud Nine der kom foran på et langskud efter 30 minutter. UPE-FCK satte yderligere pres på og tre minutter efter kom udligningen fra Randolf Barends. Kampen endte 1-1 - skuffende set over samtlige 90 minutter.

U17-landsholdet blev nummer tre i en turnering i Egypten efter tre uafgjorte mod Saudi Arabien, Egypten og Tunesien. Lee Langeveldt, Mbuso Manzini, Mhblabuhlangene Cebekhulu og De Shan Walters deltog fra UPE-FCK og gjorde det alle sammen godt.