DBU Pokalen

Nykøbing FC venter i Sydbank Pokalen

Torsdag aften blev der trukket lod til Sydbank Pokalens 3. runde, hvor de bedste Superliga-mandskaber træder ind i turneringen.

Og FCKs modstander blev Nykøbing FC fra den næstbedste række, hvor falstringerne i øjeblikket er på 6. pladsen efter sæsonens første syv kampe.

Kampen skal umiddelbart spilles på Falster den 21., 22. eller 23. september, men er ikke fastlagt endnu.

Nykøbing FC besejrede B.93 med 1-0 på Østerbro Stadion i deres kamp i 2. runde i tirsdags og deres manager er iøvrigt den tidligere landsholdsspiller Claus Jensen.

I 3. runde kunne Superliga-holdene ikke møde hinanden, og lavest rangerede hold har per definition hjemmebane.