NY! - Del 2: Lars Jacobsens blogger fra La Manga

Så er der nyt fra mig her fra træningslejren i La Manga. På vejrfronten kan jeg rapportere om solskin og 14 graders varme, men endnu vigtigere er det, at der er en rigtig god stemning i truppen.

Jeg synes ikke, vi er færre ledere, end der for eksempel var i sidste sæson. Jesper Grønkjær var en super spiller, men ikke en ledertype på banen. Og det kan godt være, at William Kvist blev det, men det tog også en del år, før han fandt den rolle.

Vi er 11 på banen, som kan være med til at sætte dagsordenen og ændre slagets gang i kampene. Sammen med CV og Johan Lange laver vi de små taktiske ændringer på banen, som er nødvendige, og jeg kan mærke, at vi er mange, som bidrager med input.

Det vigtigste er naturligvis, at den enkelte spiller kommer med kvalitet, og at alle, der er på banen, bidrager på et højt niveau til holdets præstation – det er også en slags lederskab.

Tidligere i min karriere har jeg oplevet tydeligere hierarkier og negative klikedannelser i en trup. Det er ikke tilfældet i FCK, hvor spillerne blender godt ind og taler med hinanden på tværs af sprog, alder og kulturel baggrund.

I de senere år da jeg spillede i England, oplevede jeg også et mere fladt hierarki, hvor alle spillere bidrog til fællesskabet. Jeg synes kun, det er positivt, at de unge spillere er mere målrettede, bidrager og tager ansvar. Jeg tror, at det er en afspejling af den generelle udvikling i samfundet, hvor det samme gør sig gældende. Hvem kunne for eksempel forestille sig en skatteminister i Danmark på 26 år indtil for nylig?

Hvis man kommer til en klub som udlænding og lander med en anden kultur og sprog, kan det være vanskeligt i starten, men jeg synes, at man bliver godt modtaget i FCK. Det er forholdsvis nemt at finde sin plads i truppen og rette fokus på, hvad vi er betalt for at gøre: nemlig at spille fodbold!

Jeg tror, det er en del af den danske mentalitet, at man gerne vil have, at folk omkring sig har det godt og hygger sig. Også de unge spillere, som er med på denne tur, kan forhåbentligt mærke, at de er velkomne og en vigtig del af klubben.

Til slut vil jeg udnytte min status som blogskribent til at svine Martin Vingaard. Det kan godt være, at han ikke snorker mere, men til gengæld tisser han tre-fire gange hver aften og nat. Jeg ligger lige ved siden af døren til badeværelset, og det er mildt sagt pisseirriterende, at han løber frem og tilbage. Tilmed tænder han lyset, så han ikke kan undgå at vække mig. Nu bestemmer JEG, hvornår vi går i seng, og nu må det være hans tur til købe ind nede i supermarkedet. Han er så nærig! Jeg kan efterhånden mærke, at det bliver en laaang uge med ”Vin” ved min side.

Vi høres ved!

Bedste hilsner, Lars