Mere GULD til PARKEN og Flemming Østergaard

PARKEN Sport & Entertainment A/S var den helt store positive overraskelse i Berlingske Nyhedsmagasins årlige imageanalyse af 140 danske virksomheder som blev offentliggjort fredag. PARKEN var med i konkurrencen for første gang og stormede ind som nummer 13 på listen.

 

Berlingske Nyhedsmagasin havde fået 2900 erhvervsledere til at bedømme 140 store danske virksomheder til deres årlige ”GULD IMAGE” kåring i kategorier som Ledelse, Innovation, Konkurrenceevne, Medarbejdere og Kommunikation. PARKEN Sport & Entertainment var med for første gang og blev samlet set placeret på en 13. plads.

 

Berlingske Nyhedsmagasin skriver bl.a. om en ”Don Ø-effekt”: ”Fantastisk debut til underholdningskonglomeratet. Mange point for Flemming Østergaards ledelse, kommunikation og innovation.”

 

PARKEN Sport & Entertainment fik meget høj karakter i Ledelse, Innovation, Kommunikation, og pæn karakter for Finansiel styrke og Konkurrenceevne og tilsammen blev det altså til en 13. plads, og kom op blandt nogle af Danmarks tunge drenge blandt andet Lego, Jyske Bank og Microsoft.

 

Flemming Østergaard præger forsiden af denne uges blad, og i en 9-siders artikel (af Vibeke Vestergaard) forklare han lidt om sit ”image”:

 

”Image er ikke noget, du kan købe i et supermarked: Det er noget, du opnår i form af din væremåde, din ærlighed omkring forretningen, de målsætninger og strategier, du lægger frem – og ikke mindst, at du holder dem”.

 

>>> Læs mere om ”GULD IMAGE” på Berlingske Nyhedsmagasins hjemmeside: bny.dk