Lars Højer i Legends Club

Lars Højer i Legends Club

På søndag er der igen Superliga-bold i PARKEN, når Randers FC kommer på besøg. Samtidig fortsætter vi optagelsen af nye medlemmer i Legends Club. Denne gang er det to tidligere spillere, der bliver indlemmet i det eksklusive selskab for personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for F.C. København.

I dag kan vi præsentere det første nye medlem, Lars Højer.

Lars Højer huskes blandt andet for sin utrættelige huseren på midtbanen, men allermest huskes han for sine mange mål. De fleste af dem på frispark – og en anselig del af disse var ret spektakulære. En frisparksspecialist, som hverken F.C. København eller Superligaen har set mage til før eller siden.
 
Med Lars Højer som nyt medlem vokser listen over medlemmer af Legends Club til syv personer. I forbindelse med sidste hjemmekamp blev Michael og Martin Johansen, Michael Manniche, Pierre Larsen, Iørn Uldbjerg og Palle Petersen optaget i det fine selskab, som F.C. Københavns første bestyrelsesformand, Harald Nielsen, er protektor for.

>> Her kan du se FCK TV's interview med Lars Højer