Hákon Haraldsson i aktion mod Liechtenstein
Hákon Haraldsson i aktion mod Liechtenstein

Landsholds-overblik: Historiske mål af Hákon, Roony og Orri

Her en samlet oversigt over de F.C. København-spillere fra førsteholdet og Talentafdelingen, der har været på landsholdsopgaver i disse dage, inden vi tager hul på Mesterskabsspillet.

Mohamed Daramy, Danmark (EM-kvalifikation)
Kom på banen til de sidste 25 minutter mod Finland i Parken og lagde op til Rasmus Højlunds tredje mål i 3-1-sejren torsdag aften.
Kom søndag ligeledes ind til de sidste 25 minutter mod Kasakhstan på udebane, som Danmark tabte 3-2.

Elias Jelert, Danmark (EM-kvalifikation)
Kom ikke på banen i kampene mod Finland og Kasakhstan.

Denis Vavro, Slovakiet (EM-kvalifikation)
Var på bænken i hele 0-0-kampen mod Luxembourg torsdag, men spillede alle 90 minutter i 2-0-sejren over Bosnien-Hercegovina søndag aften.

Viktor Claesson, Sverige (EM-kvalifikation)
Spillede fredag aften de sidste 17 minutter af kampen mod Belgien, som Sverige tabte 0-3.
Kom mandag aften på banen til de sidste 20 minutter af kampen mod Aserbajdsjan, som Sverige vandt 5-0.

Hákon Haraldsson, Island (EM-kvalifikation)
Spillede torsdag hele udekampen mod Bosnien-Hercegovina, som Island tabte 3-0.
Søndag scorede Hákon sit første mål for A-landsholdsholdet i den historiske storsejr på 7-0 ude over Liechtenstein - hvor han iøvrigt også fik et mål annulleret efter et VAR-gennemsyn. Sejren var Islands største i en gældende kamp til dato.

Isak Bergmann Johannesson, Island (EM-kvalifikation)
Sad på bænken i hele 3-0-nederlaget mod Bosnien-Hercegovina torsdag, men fik det sidste kvarters tid i 7-0-sejren over Liechtenstein søndag aften.

Marko Stamenic, New Zealand
Spillede torsdag de første 56 minutter af venskabskamp mod Kina, der endte 0-0. Spillede siden alle 90 minutter af endnu en venskabskamp mod Kina søndag, som New Zealand vandt 2-1

Roony Bardghji, Sverige U21
Fik torsdag de sidste 22 minutter på banen og blev historisk med sit mål i venskabskampen mod Skotland, som Sverige vandt 3-2. Roony blev dermed den yngste målscorer for det svenske U21-landshold til dato. Han var i forvejen den yngste debutant.
Søndag spillede han de første 75 minutter af venskabskampen mod Columbia, der endte 0-0.

William Clem, Danmark U21
Fik fredag debut på U21-landsholdet og spillede de første 70 minutter af venskabskampen mod Ukraine i Tyrkiet, som danskerne tabte 3-2. Tirsdag spillede han de første 63 minutter af venskabskampen mod Schweiz i Odense, som Danmark vandt 3-2.

Valdemar Lund, Danmark U21
Fik fredag ligeledes debut på U21-landsholdet og spillede de sidste 30 minutter af venskabskampen mod Ukraine i Tyrkiet, som danskerne tabte 3-2. Tirsdag spillede han de første 63 minutter af venskabskampen mod Schweiz i Odense, som Danmark vandt 3-2.

Andreas Dithmer (samt Aksel Halsgaard, Noah Sahsah, Oscar Højlund, Alexander Simmelhack og Thomas Jørgensen fra FCK Talent), Danmark U18
Andreas Dithmer spillede hele kampen mod Tjekkiet, som Danmark slog 3-2 i en international U18-turnering i Spanien. Alexander Simmelhack scorede to gange i kampen og Noah Sahsah en enkelt gang. Aksel Halsgaard og Thomas Jørgensen var også på banen i det opgør.
Thomas Jørgensen scorede sejrsmålet mod Norge, som Danmark besejrede 2-1. Noah Sahsah, Oscar Højlund og Alexander Simmelhack fik også spilletid i den kamp.
Noah Sahsah og Alexander Simmelhack var igen begge på pletten i 3-0-sejren over Sverige tirsdag eftermiddag. Oscar Højlund, Thomas Jørgensen var også på banen i kampen, der gav U18-landsholdet den samlede sejr i turneringen i Spanien.

Orri Oskarssson (udlejet til Sønderjyske), Island U19 (EM-kvalifikation)
Scorede på straffespark i 2-2-kampen mod Tyrkiet onsdag.
Scorede sejrsmålet på straffespark i 1-0-sejren over England lørdag. 
Scorede tirsdag et enkelt mål i 2-0-sejren Ungarn, der sendte Islands U19-hold til EM-slutrunden for første gang nogensinde.

Cornelius Olsson, Hjalte Bidstrup, Tristan Fynbo Birch, Victor Froholdt, Amin Chiakha, Danmark U17 (EM-kvalifikation)
Amin Chiakha scorede i 1-3-nederlaget mod England, mens de fire øvrige FCK-talenter også var på banen i kampen.
Amin Chiakha scorede igen i 2-2-kampen mod Holland, mens mens de fire øvrige FCK-talenter også var på banen i kampen.
Hjalte Bidstrup scorede det sidste mål i 4-1-sejren over Nordirland, hvor Tristan Fynbo Birch, Victor Froholdt, Amin Chiakha også fik spilletid. Trods sejren kom det danske U17-landshold ikke med til EM, da de måtte nøjes med tredjepladsen i gruppen efter værterne Holland og England.