Carlsberg øl

Lad nu være med at kaste med de øl…

Vi ELSKER, når F.C. København scorer mål. Vi ELSKER en kold Carlsberg. Men vi er meget lidt begejstrede, når en scoring af FCK udløser kast med øl.

Vi er med på, at man kan blive revet med, og at man måske har set andre gøre det på tv, men det er simpelthen bare en dårlig ide.

Dels fordi du jo så mister verdens formentlig bedste fadøl, som Carlsberg har udviklet på, siden de blev grundlagt i 1847. Dels fordi du eller en kammerat, så skal hente en ny – og betale for den.

Men især fordi det øl, du smider, har det med at komme ned igen og ramme andre, der med god grund ikke synes, at det er fedt at få smidt en øl i nakken. Det er meget mindre behageligt, end at drikke den.

Råb, syng, hop, brøl, dans – gå amok, når vi scorer. Men: Lad nu være med at kaste med de øl.

Vi glæder os til at se jer igen på søndag. Uden ølkast, selvom vi har tænkt os at score mål.

Kærlig hilsen
F.C. København