Kampreferat: Gyser med happy ending

Det blev en neglebidende nervøs afslutning på kampen, men løverne holdt stand og begrænsede nederlaget til 0-1, hvilket rakte til samlet avancement.

For 13. gang på 14. sæsoner! Det er i sig selv helt enestående, men i en sæson med mange skader og nye spillere gør kun præstationen endnu større af Ståle, staben og spillerne.

De to hold
I forhold til vores 3-1-sejr i København startede Nicolaj Thomsen i stedet for Carlo Holse, mens letterne som ventet havde backen Valerianos og angriberen Debelko med efter europæisk karantæne. Desuden startede Prenga i forsvaret i stedet for Stuglis.

Vi indledte i udmærket kontrol, men når Riga kom op i vores felt, blev det småfarligt et par gange, men de manglede skarpheden oppe foran.

Efter de første 10-15 minutter var de ikke i nærheden af blive farlige i en kamp, der blev slået lidt i stykker af mange spilstop efter hårde dueller. Efter tyve minutter havde den polske dommer Gil første gang det gule kort fremme, da Prenga bremsede Falk hårdt og ulovligt uden for deres felt.

Udmærket kontrol over tingene
Vi var meget på bolden i store dele af halvlegen, og når de i perioder havde mest spil, levede vi op til Ståles ønske om, at vi også skulle kunne kontrollere kampen, når vi ikke havde bolden. Det lykkedes fint, selv om de var mere direkte og aggressive end os, når de gik til angreb.

Men det var også dem, der skulle op og score, mens vi var fint med, så længe det stod 0-0. Det gjorde det ved pausen, og dermed var vi halvvejs ved målet.

De første ti minutter af 2. halvleg skete der ikke alverden, men efter 55 minutter lignede det unægteligt et straffe til Fischer, da Roger kantede ham i feltet. Gil havde også fløjten på vej op til munden, men valgte at lade spillet fortsætte.

Få minutter efter blev Fischer regulært slagtet bagfra af Kamess i et kontraløb omkring midten, og det udløste et gult kort, der nærmede sig det orangerøde. Sharpar fik også gult for at tjatte bolden lige i hovedet på den liggende Fischer!

Kort efter fik Fischer også selv et gult kort, da han tændte af på Riga-anfører Černomordijs midt på vores halvdel. Stemningen var nu ved at udarte lidt, men tiden gik, og Riga havde stadig ikke haft en reel afslutning inden for målrammen.

Riga-scoring tændte det lettiske håb  
Vi manglede dog også gennembrudskraft i offensiven, og først små tyve minutter før tid havde vi vores første afslutning, da Pieros headede en dødbold over mål. Lidt efter blev Fischer udskiftet med Michael Santos, og vi nærmede os det sidste kvarter med et fint resultat på måltavlen – men så gik det galt.

Brisola fik bolden på kanten af halvcirklen uden for feltet og med et listigt og velplaceret skud helt ude ved stolpen tændte han det lettiske håb om den nødvendige 2-0-sejr.

Fra da af blev det mildt sagt en nervøs omgang! Ét er at have drøftet scenariet igennem på forhånd og lavet aftaler om hvordan man skulle håndtere det – noget andet er at føre det ud i praksis i en hektisk atmosfære og med ufatteligt meget på spil.

Letterne formåede dog ikke at sætte os under pres lige med det samme. Vi sendte Bjelland ind for Falk, og siden Varela for Thomsen, så vi styrkede defensiven, mens Riga skiftede offensivt ind for at fordoble føringen.

Først til sidst blev det for alvor spændende
Fire minutter før tid havde de dog stadig ikke skabt mere, og i stedet fik vi som forventet plads til en giftig kontra, og Pieros misbrugte en gylden mulighed for at udligne. Men trætheden meldte sig nok, efter at han havde slidt og slæbt gennem hele kampen og – med Ståles ord – virkelig ofret sig for holdet og spillet en stor kamp.

Først et minut før ordinær tids udløb begyndte det at brænde på nede foran Grytebust, som dog mesterligt kastede sig og afværgede et nærgående forsøg helt ude ved den ene stolpe. Rigas efterfølgende pres medførte to hovedstød med målretning, men også inden for Grytebusts rækkevidde, og tættere kom de ikke.

Selv om der blev lagt 5-6 minutter til, holdt vi hovedet koldt og fik flyttet spillet frem på deres halvdel, og i deres stigende frustration fik Valerianos sit andet gule kort for en hævnakt på Varela.

Vi skal ud i Europa igen!
Omsider lød et meget befriende fløjt fra Pawel Gil! En kamp, der isoleret set hører til glemmebogen, for det var ikke en ”klassisk europæisk” FCK-præstation. Men tænk på forudsætningerne! Ganske vist har vi max-point i Superligaen, men her i de europæiske kampe ser man, at alle endnu ikke er på 100 %, og at holdet ikke er helt sammensvejset til den type opgaver.

Men - we did the job! Vi er i gruppespillet igen!