Kalle Johnsson

Kalle: Vi vil styre kampene

Kalle Johnsson reddede os flere gange i søndagens "hawaii-fodboldkamp" med fremragende redninger, og han håber, at onsdagens AaB-kamp foregår mere på vores præmisser:

"AaB har jo et godt hold, og de har givet os god modstand i vores kampe i denne sæson. De har gode offensive kvaliteter, som vi skal holde øje med, for jeg vil selvfølgelig gerne holde et clean sheet. Så vi skal arbejde på vores forsvarsspil og stå kompakt, så vi gør det svært for dem", siger Kalle.

"Både i Lyngby og mod Randers spillede vi egentlig nogle okay kampe, men i søndags var det for meget hawaii-fodbold, og det blev for meget frem og tilbage på Nordsjællands præmisser. Det er jo ikke sådan, vi vil spille, og især ikke på hjemmebane, hvor vi vil styre kampene og have mere kontrol. Og først og fremmest vinde!" lyder det fra Kalle Johnsson.