Holmstrøm i fint selskab

UEFA har nedsat en ny arbejdsgruppe med repræsentanter fra topklubber og ligaforeninger i Europa, der får til formål at drøfte og fremsætte forslag til nye regler for antal og type af spillerkontrakter for klubberne i UEFA's turneringer, herunder blandt andet forslag om, at alle klubber skal have et minimum antal af spillere på kontrakt, som er uddannet i egen klub.

UEFA har anmodet F.C. Københavns sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm om at indtræde i arbejdsgruppen, der i øvrigt omfatter medlemmer af UEFA's topadministration med Chief Executive Lars-Christer Olsson i spidsen og følgende medlemmer udpeget som repræsentanter:

Fra klubberne:
Karl-Heinz Rummenigge - FC Bayern München
David Dein - Arsenal
Niels-Christian Holmstrøm - F.C. København
Umberto Gandini - AC Milan
Damir Vrbanovic - NK Dinamo Zagreb

Og fra ligaerne:
José Luis Astiazaran Iriondo - Spanien
Theodore Giannikos - Grækenland
Edmond Isoz - Suisse
Henk Kesler - Holland
Emanuel Macedo de Medeiros - Portugal
Frédéric Thiriez - Frankrig.