KB uddelte øretæver i Århus

Håbet var 6 point, resultatet var 1 point

Lørdag den 31. maj drog FCK/KB's U18- og U16-hold til Aalborg, hvor begge hold skulle i aktion mod AaB, og hvor der var forhåbninger om at hente seks point i de to kampe. Men sådan gik det desværre ikke.

 

Af Jan Eliassen

 

Op af bakke for U18-holdet
For en gangs skyld var det U18-holdet der skulle spille først, og man kunne have håbet at denne ændring også førte til at nederlag blev forvandlet til sejre - men desværre gik det ikke sådan. AaB vandt med 2-1 i en kamp der beviser at det ikke er nemt at være bundhold.

 

U18-træner Jonnie Larsen have denne mening om kampen:

 

- Vi har en god boldomgang, og spiller en kanon god 1. halvleg, og vi får da også skabt en 3-4 store chancer, men vi må være ærlige og sige, at vi ikke er dygtige nok til at score på vores chancer.

 

At kampen endte som den gjorde kan nok tilskrives en vis herre i sort, for hvad der længe lignede en københavnsk halvlegsføring, blev ændret til 1-1 da dommeren i 1. halvlegs sidste minut dømte straffe.

 

- Det er et meget tyndt straffe AaB får, og dommeren var tilsyneladende den eneste der så det - selv AaB’s spillere troede ikke der var straffe. Det koster os en masse energi at få drengene til at komme tilbage i kampen, men alligevel bliver det altså AaB, der i 2. halvleg får scoret det afgørende mål og dermed vinder de kampen 2-1, fortsætter Larsen.

 

Det blev heller ikke nemmere for FCK/KB at vinde kampen, da anfører Saban Özdogan, med en mindre skade. måtte forlade kampen i starten af 2. halvleg. FCK/KB havde bolden meget, men fik ikke skabt så meget, og derfor endte det så med endnu et nederlag, og træner Jonnie Larsen kunne derfor konstatere:

 

 - Vi føler vi har dommeren imod os, og i løbet af 2. halvleg mister vi så pusten og selvom vi både har bolden meget og får en del hjørnespark, så bliver det aldrig rigtig farligt, og vi kan derfor konstatere at vi efter otte forsøg stadig ikke har vundet.

 

Men en placering tæt på bunden, så kan man i det mindste "glæde" sig over at der i denne sæson ikke er nogen nedrykker. Næste år bliver U16 til U17, og U18 til U19, og DBU har netop offentliggjort navnene på de hold der næste år er at finde i de landsdækkende U17 og 19-ligaer, og her er FCK/KB at finde i den bedste række både hos juniorer og ynglingene.

 

Første point på udebane
FCK/KB's U16-mandskab fik i deres kamp mod AaB et enkelt point takket efter at de to gange 40 minutter var endt målløse. FCK/KB spillede en god kamp, og afholdt også AaB fra de store chancer - faktisk fik de kun to chancer og et enkelt hjørnespark, men da der desværre heller ikke var mål i de københavnske støvler, så måtte de nøjes med 0-0.

 

Juniortræner Henrik Mamsen sagde til FCK.DK:

 

- Jeg synes holdet leverer en god kamp, og vi var klart bedre end AaB. Vores problem er at vi ikke skaber nok - og at vi ikke er farlige nok på de chancer vi trods alt får. Vi har vel tre store chancer, men formår desværre ikke at score på nogen af dem. Defensivt spiller vi en meget flot kamp, og både målmand Lukas Scheel og højre back Haydar Said spiller en helt forrygende kamp.

 

FCK/KB kunne med en sejr være kommet tæt på tabellens top - og dermed kampen om medaljer - men med det uafgjorte resultat er holdet placeret på en 5. plads, og er at finde i lidt af en gråzone, hvor det med kun tre kampe igen bliver svært at nå meget højere op i tabellen.

 

- Hvis vi tager de positive briller på, så var det dejligt at få vores første point på udebane - selvom vi burde have haft alle tre point, specielt i en kamp mod rækkens bundprop. Men efter at alle vores point er kommet på hjemmebane, så var det trods alt dejligt at få point i en udekamp, sluttede Henrik Mamsen af med at sige.

 

De næste kampe
U16: Torsdag den 5. juni mødes KB og FK Viborg klokken 1330 på KB's baner på Peter Bangsvej i en sandt "midterbrag" (nummer 5 mod nummer 7). Viborgs seneste kamp endte med en 3-1 sejr over OB, mens det runden før blev til et 8-1 nederlag mod Lyngby.

 

U18: Lørdag den 7. juni kommer Silkeborg til byen, og kampen spilles kl. 15.00 i Frederiksberg Idrætspark. Her er der tale om en ægte bundgyser, nummer 11 mod nummer 12. Silkeborg har ganske som FCK/KB ikke vundet i år, og har tabt de seneste 5 kampe. FCK/KB's formkurve er en anelse bedre, idet man blot skal tre runder tilbage for at finde en uafgjort.

 

 

>>> Læs DBU's artikel om "Ungdomslicens uddelt til 23 drengeklubber"