Gå-hjem-møde: Vin og øl

Gå-hjem-møde: Vin og øl

Vi har iværksat et nyt tiltag, som består af et kvartalsvis »Gå-hjem-møde« for vores samarbejdspartnere. Første »Gå-hjem-møde« afholdes i PARKEN torsdag den 19. november 2009 klokken 14.30 til 17.00.

 

Hvert »Gå-hjem-møde« vil være baseret på et tema og ved første møde er temaet vin og øl. Fem af F.C. Københavns vin-samarbejdspartnere samt Carlsberg vil hver præsentere nogle af deres spændende produkter, hvor der samtidig er mulighed for smagning af de ædle og gyldne dråber.

 

Program for mødet er :
Kl. 14.30 Velkomst ved Dan Terkildsen og Lars Mercebach
Kl. 14.45 Præsentation af vine fra vin-samarbejdspartnere
Kl. 16.30 Præsentation af øl fra Carlsberg
Kl. 16.50 Afslutning og tak for i dag

 

Arrangementet afholdes i en af vores nye VIP-lounges på SuperBesttribunen. Indgang vil ske gennem vores nye reception, som ligeledes er beliggende i SuperBest-tribunen.

 

Der er mulighed for at deltage med to personer fra egen virksomhed samt medbringe en gæst udefra. Tilmelding til arrangementet skal mailes til Mette Ranners på mail (mr@parken.dk) og da der er en fysisk begrænsning for antallet af deltagere vil princippet »først-til-mølle« være gældende.

 

Tilmeldingen skal indeholde deltagernavne samt firmanavn(e).

 

Jeg glæder mig til at byde mange af jer velkommen til en hyggelig og udbytterig eftermiddag.

 

Med venlig hilsen

 


Dan Terkildsen
F.C. København