PARKEN køber mere Lalandia

Flere pladser på Nedre C og B

Når PARKEN om næsten otte uger slår portene op til den første hjemmekamp i SAS Ligaen, så vil mange ting være forandret. Nogle ændringer er midlertidige, og andre er permanente.

 

Som de fleste nok allerede er bekendte med, så vil den gamle D-tribune være væk, og bygningen af en ny, moderne SuperBest tribune vil være i gang.

 

40 nye handicappladser vil være etableret på den del af Nedre Dong Energy-tribunen (B), hvor Familietribunen holder til. Disse pladser erstatter de tidligere på D-tribunen, og såvel udsigt som adgangsforhold vil være stærkt forbedrede. Der etableres ydermere handicapparkering bag Dong Energy-tribunen.

 

På de tre øvre tribuneniveauer (Carlsberg-, Dong Energy- og FONA-tribunen) vil antallet af toiletter og urinaler blive udvidet.

 

Til fodboldkampe i PARKEN vil der blive endnu flere pladser på henholdsvis Nedre Dong Energy (B) og Nedre Fona-tribune (C). De såkaldte koncertudgange (to på hver tribune) vil blive udfyldt med mobile tribuner, hvorefter tribunerne vil fremstå som "hele". De nye pladser på Nedre Fona (C) vil snart blive sat til salg som Guld- og Sæsonkort på www.billetlugen.dk. Eksisterende kortholdere vil få mulighed for at flytte til disse nye, attraktive pladser, før de sættes i offentligt salg. Yderligere information vil følge på FCK.DK.

 

Til forårssæsonen opstilles en ekstra sæsonkortlæser i C9, så der fremover vil være to sæsonkortlæsere til Øvre C. Der bliver samtidig etableret to ekstra sæsonkortlæsere i indgang C2/3 og C13/14, hvorefter sæson- og guldkortholdere fremover vil kunne gå ind af alle fire indgange på Nedre C.

 

Endelig vil spillertunnellen på Nedre Carlsberg-tribune blive en smule mindre, og også her vil der blive etableret yderligere pladser.