Flere FCK Pigecamps i 2026 er nu i salg
Nu kan du booke pladser til endnu en sæson med FCK Pigecamps med to dages træning med FCK Børnefodbolds dygtige trænere.
Normalt er FCK Camps for både drenge og piger, men for at udbrede interessen for kvinde- og pigefodbold, tilbyder vi også disse Pigecamps i aldersgruppen 8-13 år.
I år træner vi på flere lokationer end før, da tre af vores samarbejdsklubber – Dragør Boldklub, Skjold Birkerød og Ørestad IF - også stiller faciliteter til rådighed.
>> Husk: Vinterudsalg i Fanshoppen - indtil 16. februar
Weekender i foråret (kl. 9-14)
- Dragør Boldklub den 28.-29. marts (uge 13) på Halvvejen 5, 2791 Dragør - tilmelding senest 20. marts
- Skjold Birkerød den 18.-19. april (uge 16) på Bistrupvej 1, 3460 Birkerød - tilmelding senest 10. april
- Ørestad IF den 2.-3. maj (uge 18) på Ørestad Stadium, Metrovej 13, 2300 Kbh. S. - tilmelding senest 24. april
Efterårsferien
Vi holder også to FCK Pigecamps i efterårsferien, som nu er i salg:
- FC Damsø mandag-tirsdag den 12.-13. oktober på Klitmøllervej 20, 2720 Vanløse - tilmelding senest 1. oktober
- Roskilde Pigefodbold torsdag-fredag den 15.-16. oktober på Herregårdsvej 46, 4000 Roskilde - tilmelding senest 10. oktober
FCK Pigecamp koster 895 kr. inklusive frokost samt en Træn med FCK-tøjpakke med shorts, trøje, t-shirt og strømper fra adidas.
>> Book pladser her på billet.fck.dk
- - - - - -
FCK Camp i Påskeferien (drenge og piger)
Vi har også stadig pladser på FCK Camp i påskeferien fra mandag den 30. marts til fredag den 4. april, hver dag fra kl. 9-15 - en spændende uge på KB’s baner på Frederiksberg med fodboldtræning fra kl. 9 til 15 for drenge og piger (7 til 12 år) uanset niveau.
Det koster 2.295 kr. inklusive forplejning og en deltagerpakke. Kom og vær med til en uge fuld af sjov, læring og fodbold!
>> Læs mere om FCK Camp og FCK Pigecamp her