FCK Talent skriver kontrakt med 15-årige Ilyas Houira

FCK Talent har skrevet kontrakt med 15-årige Ilyas Houira, der i vinter skiftede til FCK Talent fra AGF.

"Vi er enormt glade for at kunne skrive kontakt med Ilyas. Han er en meget dygtig venstrebenet central midtbanespiller, med en særdeles god teknisk og taktisk pakke. Vi glæder os meget over, at Ilyas nu er på kontrakt i F.C. København og til sammen at kunne forløse hans store talent," siger Christian Wilkens, der er Head of Scouting & Recruitment U14-U17.

Ilyas Houira, der har marokkanske rødder, er en del af FCK Talents U17-hold, der ligger a point med OB i toppen af U17-ligaen.