Vinterprogrammet 2008 på plads

F.C. København til La Manga

Mens spillerne fortsat holder vinterferie, arbejdes der i kulissen på at planlægge den helt rigtige opstart frem mod Superligastarten første weekend i marts, hvor F.C. København møder AaB på udebane.

Ligesom i de seneste år har klubben valgt at drage sydpå til La Manga og træningsturneringen Copa del Sol. F.C. København er i gruppe med fire andre hold, men spiller dog kun tre gruppekampe.

Der venter et par stærke træningsmodstandere i Spanien. Således spiller F.C. København mod César Santins tidligere svenske klub Kalmar FF, samt dette års ukrainske Champions League-deltagere Shaktar Donetsk og den storsatsende russiske klub FC Anzhi med Samuel Eto’o og Roberto Carlos i truppen.

Kampdatoer:
29. januar kl. 19.00: F.C. København - Kalmar FF
2. februar kl. 16.00: F.C. København - FC Anzhi
5. Februar kl. 19.00: F.C. København - Shaktar Donetsk

I gruppen er også norske Aalesund FK og Tromsø IL. I turneringens anden gruppe deltager bl.a. IFK Göteborg, Rosenborg BK og Spartak Moskva. Gruppevinderne møder hinanden i finalen.