Audi

F.C. København og Audi indgår samarbejde

Skandinaviens største fodboldklub indleder nu samarbejde med et af verdens stærkeste bilmærker. AUDI kan fremover kalde sig ”Preferred Partner” i F.C. København, og får en stærk, aktiv rolle i klubbens sponsorportefølje.

Aftalen mellem F.C. København og AUDI Gladsaxe er nyskabende med øget fokus på at integrere og aktivere samarbejdet mellem de to parter. Flere initiativer er allerede besluttet og klar til at blive rullet ud. Og endnu flere tiltag er på tegnebrættet.

- Som brand passer F.C. København og Audi som fod i hose, og vi er meget glade for at kunne indgå dette nye samarbejde med et bilmærke, der ligesom F.C. København udstråler kvalitet og klasse. Vi tror meget på de aktiviteter, vi vil implementere i den kommende tid, og ser frem til et forhåbentligt langvarigt samarbejde, siger administrerende direktør i F.C. København, Anders Hørsholt.

Audi Detaildirektør Klaus Frøkjær glæder sig over samarbejdet med F.C. København, der ligesom Audi har høje ambitioner.

- Vores nye samarbejdspartner er en professionel klub med en stærk kultur. Det passer perfekt til Audi som Danmarks førende premium bilbrand og giver en række muligheder for nye og anderledes initiativer, som vi forventer os meget af. Samarbejdet skal underbygge vores Vorsprung yderligere, siger Klaus Frøkjær.

Lørdag den 27. oktober 2012 åbner Audi deres splinternye domicil i Gladsaxe, og her vil FCK-spillerne Nicolai Jørgensen og Igor Vetokele være til stede for at fejre de nye, flotte omgivelser.



Klaus Frøkjær og Anders Hørsholt ser frem til det nye samarbejde...