Fraktionsquizzen skudt i gang

Deltagerne i årets fraktionsquiz er fundet

Løvetimens legendariske fraktionsquiz står for døren, og lodtrækningen til årets store quizbattle har fundet sted. 32 fraktioner ønskede at deltage. Hafnia Boys, Torcida København, Copenhagen Mods, B2 Unit og FC Københavns disciple var alle i kvartfinalen sidste år, og er derved automatiske deltagere i år. Urban Crew, Stamværtshuset og Presidents Lounge deltog også i kvartfinalerne sidste år, men har ikke tilmeldt sig årets udgave af den sagnomspundne fraktionsquiz. Derfor blev der trukket lod om elleve pladser blandt de resterende 27 fraktioner. Her er udfaldet inklusiv ”kampdatoer”.

 

Indledende runder:

 

31/1: Torcida København - Hafnia Boys

1/2: Rude Lions - FC Pornstars

2/2: Copenhagen Champs - Fingerspitzgefühl

3/2: Los boixos della noise - Række 11

4/2: Jcz - Cooligans

7/2: Ståle Raus - FCKFC

8/2: F.C. Københavns Disciple - Copenhagen Mods

9/2: B2 Unit - Copenhagen Boys

 

Alle fraktioner der er blevet udtrukket bedes møde op på de respektive kampdage klokken 16.45 ved F.C. København MegaStore på Øster Allé.