Copenhagen White Cats audition

Copenhagen White Cats audition

I søndags blev der afholdt audition til Copenhagen White Cats. Team captain Mai-Britt ønsker at udvide truppen til i alt 20 piger. Derfor var der linet op til at omkring 40 piger kunne få chancen for at vise sig frem for Mai-britt Catrine samt koreografen Jonas Worup. 

Mange af de allerede eksisterende White Cats var også dukket op for at give en hjælpende hånd og holde stemningen høj. 

FCK TV var med til audition, og snakkede med blandt andet Mai-Britt Catrine og Jonas Worup samt Julie, Missy og Theresa om søndagens Copenhagen White Cats audition.

Copenhagen White Cats er F.C. Københavns officielle cheerleaders. Pigerne er udvalgt efter en casting med over 200 aspiranter og har siden efteråret 2011 trænet hårdt frem for at give F.C. Københavns kræsne fans det bedste halvlegsshow, der nogensinde er set ved en dansk sportsbegivenhed.