Bybi honning fra Parkens tag

Fra i dag af kan du finde honning fra bierne på Parkens tag, i Fanshoppen. 

Lokalt håndværk og honning af høj kvalitet
Parken har siden august sidste år haft to bistader på taget, og det har nu givet udbytte i form af honning, som kan købes i FCK Fanshop. 

Parken åbnes for lokale projekter 
“Vi er glade for at kunne åbne Parken for lokale projekter som Bybi, ligesom vi også gør med Stop Spild Lokalt. Samarbejdet med Bybi giver os en mulighed for at bruge Parken mere aktivt som et bidrag til projekter i vores lokalområde. At bistaderne på taget udmønter sig i en kvalitetsvare, som kan sælges i Fanshoppen, er bare en ekstra gevinst,” fortæller Brian Månsson, Director of Venue. 

Noget for bier og mennesker
”Vi er enormt glade for at få Parken ombord som samarbejdspartner. Parken er et meget vigtigt sted for byen og byboerne. Mit ønske for biernes honning er, at det kan være med til inspirere mennesker på tværs af hele København til at plante blomster for alle bestøvningsinsekter. Vi ser meget frem til at honningen er tilgængelig for alle i Fanshoppen." fortæller Oliver Maxwell, stifter og direktør i Bybi.

Bybi er et socialt projekt med honningen i fokus baseret på Sundholm på Amager. Du kan læse mere om Bybi her

Find honningen i Fanshoppen allerede nu, eller køb via dette link.

Info om honningen

Nektaren til honningen hentes lokalt fra blomsterne og parkerne i København, hvorefter den rå og uforarbejdede honning forsigtigt slynges for at bevare dens nærende og aromatiske kvaliteter. Når du køber honningen i Fanshoppen, får du samtidig en gratis pose blomsterfrø med. Disse frø er direkte klar til brug i din altankasse eller have.