Dame N'Doye

Brøndby Moments

Vi har spillet 53 udekampe i Brøndby i alle turneringer, og statistikken er helt lige inden søndagens DERBY: 21 sejre til hver og 11 uafgjorte. Her dykker vi ned i nogle af de mest mindeværdige.

06.09.92 BIF-FCK 1-1: Det første møde
I det allerførste møde mellem de to hold så 8.845 tilskuere belgieren Hans Christiaens bringe Brøndby foran lige efter pausen, inden Jørgen Juul Jensen udlignede midt i halvlegen.

Undervejs fangede kameraerne i øvrigt hemmeligheden bag Lars Højers frispark ;-)

 

13.06.93 BIF-FCK 2-3: Det første guld
Guldkampen i vores første sæson er for længst gået over i historien, og du har sikkert set målene masser af gange - men de er uundgåelige i "Brøndby Moments" fra vores udekampe!

 

27.08.96 BIF-FCK 1-4: Det vanvittige comeback
For niende gang i de seneste ti Derbyer gik vi sejrrigt ud af duellen - og ligesom året før, hvor vi vandt 4-0, skete det med en storsejr i Brøndby. Brøndby dominerede massivt i 1. halvleg, hvor vi var helt væk, og da Kim Daugaard scorede til 1-0 ti minutter efter pausen lignede det en afgørelse. Men på et drøn af et Diego Tur-langskud udlignede vi med ca. 20 minutter igen, og da kampen var slut stod der 1-4 på tavlen efter yderligere scoringer af Lars Højer (på straffe), Michael Johansen og Christian Lønstrup.

 

18.06.03 BIF-FCK 0-1: Hjalte Park!
Situationen inden næstsidste runde var:
1. Brøndby 56 point, målscore +28
2. F.C. København, 55 point, målscore +15
3. Esbjerg 46 point, målscore +9

Vi skulle altså vinde for selv at kunne afgøre det, og så ville det stadig kræve, at vi fik flere point end Brøndby i sidste spillerunde. Resten er historie...

 

Og sådan så det ud, da vi for et par år siden "delay-tweetede" hele kampen i anledning af vores 25-års jubilæum - du finder hele twitter-tråden her.


>> Hør også Historietimen DERBY Special med Hjalte & Jonas

09.05.07 BIF-FCK 0-1: Guld igen
Denne gang skrev vi også lidt Superliga-historie ved at være de første, der sikrede mesterskabet med fire runder igen. Marcus Allbäck scorede det afgørende mål efter minutter - og vi kørte sejren hjem, selv om kaptajn Linderoth fik sin anden advarsel og røg ud et kvarter før tid.

 

05.05.13 BIF-FCK 0-0: Guldgivende igen
I en tæt og intens affære på Brøndby Stadion formåede ingen af de to hold at score, men vi var klart tættest på de tre point. Men denne dejlige søndag aften var det ene point nok til definitivt at sikre vores 10. mesterskab på 20 sæsoner!