Indvielse af Frederiksberg Træningscenter

Børnefodbolden løftes af særligt Frederiksberg-samarbejde

Forrige fredag åbnede F.C. København og FA 2000, KB og FB det nye træningscenter på Frederiksberg. 
 
"Frederiksberg er en fodboldby," understregede kommunens borgmester, Michael Vindfeldt, i sin åbningstale.
 
"Vi er stolte af F.C. København, men vi er i lige så høj grad stolte af at have traditionsrige og stærke klubber som FB, KB og FA 2000."
 
"Når vores lokale klubber samarbejder om at styrke børnefodbolden, skaber det ikke kun sportslige muligheder, men også fællesskab og sammenhængskraft i byen. Det er præcis den slags initiativer, der gør Frederiksberg til noget særligt."
 
”Det er utrolig positivt at se FA 2000, KB, FB og FCK Børnefodbold gå sammen om dette initiativ. Når de største klubber på Frederiksberg samarbejder, kan vi løfte niveauet for børnefodbolden markant – ikke bare for enkelte spillere, men for alle børn der elsker fodbold," sagde Michael Vindfeldt.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og borgmester Michael Vindfeldt
Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og borgmester Michael Vindfeldt. Foto: Freja Borne, FCK Media

 
Trygge og udviklende rammer
Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen glæder sig også over de nye muligheder, som fodboldcentret på Frederiksberg byder på.
 
"Alle børn har ret til god fodboldtræning. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe trygge, pædagogiske og udviklende træningsmiljøer med høj faglighed – og det gælder ikke kun for de få, men for alle."
 
"Samarbejdet på Frederiksberg er et vigtigt skridt i den retning, og sammen med KB, FB og FA 2000 skaber vi stærke rammer for børnefodbold på tværs af klubberne på Frederiksberg," sagde Sune Smith-Nielsen.
 
Det blev en dejlig fodboldfredag på Frederiksberg med mange børn, forældre og søskende. Inden den officielle åbning var der gang i en masse aktiviteter, hvor gæsterne blandt andet kunne få autografer og selfies med løvinderne Julie Børkop og Olivia Bergmann samt løverne Oliver Højer og Jonathan Moalem, der begge har spillet børnefodbold i KB og F.C. København.
 
Efter talerne gik selve træningen i gang med aktiv deltagelse fra de fire førsteholdsspillere.

Indvielse af Frederiksberg Træningscenter

 

Indvielse af Frederiksberg Træningscenter

 

Indvielse af Frederiksberg Træningscenter

 

Indvielse af Frederiksberg Træningscenter

 

Indvielse af Frederiksberg Træningscenter



Fotos: Freja Borne, FCK Media